Reportage
STOCKHOLM COMIC CON: Nørder i det svenske

Af Christine Roederer

Stockholm har haft fornøjelsen af at afholde Comic Con et par gange mere end København har. Det er stadigvæk ikke på niveau med San Diego eller New York, men det er godt på vej. Gæsterne var af bedste klasse: Mads Mikkelsen, Mark Sheppard og Jared Gilmore. Egentlig skulle Pom Klementieff have været med, men måtte aflyse, da der kom nye optagelsesplaner i vejen.

Fredag: Interview og Mads Mikkelsen.

Dagen starter sent: Kistamassan åbner først dørene klokken 15, og det er først en time senere, at der er noget officielt på programmet. Jeg snuser rundt på gulvet og kigger på de forskellige boder og nyder faktisk, at der ikke er så mange mennesker endnu. Det er dejligt på en måde. Hvis jeg har ret, tænker jeg, så kommer der til at være mange mennesker i morgen og på søndag. og tegnere, som de fleste comics fans kender. Jeg har planlagt et interview med Phil Noto senere på dagen, så jeg går videre og finder et presserum jeg kan sidde i, mens jeg venter.

Det interview kommer i en artikel for sig selv lidt senere.

Det er først ved 20-tiden, det bliver spændende. Mads Mikkelsen har nemlig Q&A med fans, og jeg glæder mig til at høre, hvad vores danske international superskurk har at byde på. Et af de første spørgsmål, der stilles, er, hvordan Mads mon vælger jobs. Han joker, at han vælger det, som betaler bedst. Det får et grin ud af os i publikum, og vi griner da gerne med, når han fortæller, at han er ligeglad, hvorvidt det er helte- eller skurkeroller.

En fan spørger ham, om det var planlagt, at både ham og Lars skulle være med i Star Wars-universet – og Mads Mikkelsen indrømmer, at han faktisk ikke anede, at Lars gav stemme til nogle karakterer, før han selv kom med i Rogue One: A Star Wars Story (2016).

Gentagen gange bliver der spurgt ind til, hvorvidt Hannibal var den værste rolle, Mads nogensinde har spillet. Til det kan han svare, at nej, det er det faktisk ikke. Hannibal Lecter er sofistikeret, også selvom han er farlig. Den værste rolle, hævder han — også næste dag, da han bliver stillet et lignende spørgsmål — må altså være Svend Sved fra De Grønne Slagtere (2003).

Mads fortæller også om, hvordan det er at være skandinavisk skuespiller i Hollywood, og hvad det betyder, at der er så mange succesfulde skuespillere. Specielt fortæller han om Skarsgård-familien med et glimt i øjet – og joker om at “nogen må da skære den af Stellan.” Han giver også gode råd til kommende skuespillere: hellere lave noget herhjemme, skabe sig en portefolie og have noget at vise frem, end at dukke op til en casting uden noget i bagkataloget.

Han fortæller således også om et samarbejde med Thomas Vinterberg i 2019, og at filme scener i Island hvor bildøren bliver revet af, når man åbner på grund af vinden. Og om at spille sammen med Willem Dafoe og Oscar Isaac i At Eternity’s Gate (2019), og hvad det betyder at indspille en scene på de virkelige steder, hvor de originale mennesker engang selv gik.

Se video fra Mads Mikkelsens Q&A her.

Lørdag: Mark Sheppard and Phil Noto

Mark Sheppard, som vi kender fra Supernatural (2008-2019), havde jeg allerede mødt tilbage til Copenhagen Comic Con, og denne gang fortsætter det positive ping-pong med det unge publikum. Han bliver gentagne gange spurgt om, hvordan det er at være med til disse Comic Cons – specielt da han deltager ved så mange af dem.

En lang tirade følger om det at lave TV og forskellen mellem TV-arbejde og film: når man laver TV, møder man aldrig sit publikum, forklarer Sheppard. Bortset fra, når man laver Comic Cons og kommer helt tæt på dem. Der fortæller fans, hvad de syntes om værkerne; hvad de ikke kan lide, hvad de godt kan lide.

I København tidligere på året fortalte han om misbrug, selvmedicinering og om hans eget alkoholmisbrug, som skete for 26 år siden. Selvom han er jetlagged, selvom nogle af fansene ikke stillede de bedste spørgsmål, og selvom han var i et land, han aldrig havde været i, så sad han der og var åben og positiv.

Sheppard fortæller om en episode, hvor han snakkede med Matt Smith (Doctor Who, The Crown) omkring Smiths første Comic Con: han ville være udmattet, men mættet med det bedste i hele verden. Han fortsætter i lang tid om det positive ved at være en del af ‘fandom’, om at være et fællesskab og om, at det er vigtigt at have noget at mødes om. Noget at hive fat i, når tingene går galt, og noget man kan se frem til hver dag, der går

Sheppard sprang endda ned fra scenen og krammede en fan, som var ved at få et angstanfald foran mikrofonen. Og dét er guld værd.

Efter denne meget emotionelle Q&A gik turen til en Masterclass med tegner Phil Noto, som vi bl.a. kender fra Marvel og DC.

Phil Noto arbejdede som praktikant for Disney Animations i sine unge dage, og hvis man kigger tilbage på Løvernes Konge (1994), så har Noto siddet i animationssædet og lavet det, man kalder for ‘clean up’ på hyænerne. Det går ud på at lave de 20 til 23 enkelte animationer, der er i et sekunds film. Om det, fortæller han, at det giver én en enorm disciplin, fordi der ikke er nogen tid at spilde. Det er svært at være clean-up artist: ugerne er 6 dage lange, og da Mulan (1998) skulle færdiggøres, arbejdede han 32 dage i streg, uden pause.

Det samme gjaldt, da han arbejdede på film som Lilo & Stitch (2002) og hans sidste Bjørne brøde (2003).

Da han bliver spurgt om, hvorfor han forlod Disney efter en karriere på 10 år, fortæller han med et smil: ”Jeg ville bare tegne.” For da han forlod Disney, var de begyndt at lave såkaldte 3D animationsfilm eller computer-animationsfilm, og til dem skal der ikke bruges tegnere. Eller kun meget få.

Et tegneserie cover Phil Noto står bag – detaljen minder om nogle retro illustrationer, og dét definerer hans stil i bedste eksempel. Foto: Marvel Comics.

Men alt dette arbejde i detaljerede, minutiøse tegninger med enkelte ændringer fra billede til billede gav ham en enorm referencekilde og frihed – bevægelserne i sine tegninger blev aktive og levende.

Springet fra Disney til DC Comics kom efter, han lavede nogle billeder og lagt dem på nettet. En højere ranket mand hos DC så billederne og sagde: ”jeg vil have dig.” Derfor endte han med at tegne Birds of Prey (2003), og dét kickstartede hans karriere. Disney-metoden og seriøsiteten gav ham muligheden for at tegne det, han ville: ”Det var ikke så meget om, hvor hårdt det var at tegne, men mere hvordan jeg ville tegne det,” siger han om indviklede tegneserie-illustrationer. Og igen siger han med et smil på læben: ”Bliv ved med at øve dig.

Søndag: trætte ben og unge talenter

Jeg indrømmer som den første, at den sidste dag på Comic Con altid er hård. Mest fordi benene er trætte, man har set alle boderne – og købt alt det merchandise man skal bruge – og fordi der har været så meget at se de sidste to dage.

Derfor var det, at jeg klokken 10:30 sad klar til Q&A med den unge Jared Gilmore, som nok bedst er kendt for at spille Henry i Once Upon a Time (2011-2018). Jeg havde ingen forventninger til den unge mand, men han overraskede.

Han var mere interesseret i gaming end film og fortalte meget om, hvor stort det var for ham, at en af stemmerne bag et af hans yndlingsspil var med på Stockholm Comic Con. Spørgsmålene til ham gik meget ud på Once Upon A Time, og der blev ikke spurgt så meget ind til andet – jo, et enkelt spørgsmål om Jon Hamm, som han arbejdede sammen med på Mad Men (2007-2015) og rygterne om, hvem der nu skulle spille Batman.

Han fortæller meget omkring magi i Once Upon a Time og fortæller, at han synes, det ville være fedt at spille en ond karakter. Jeg kan ikke lade være og stiller mig i kø til at stille ham et spørgsmål, som hverken har om gaming, Mad Men, eller Once Upon a Time at gøre: Hvis han skulle komme med i Marvel Cinematic Universe (MCU) som en karakter, der endnu ikke er optrådt i universet, hvem ville det så være?

Han diskuterer med værten et enkelt øjeblik, før han begynder at svare, at en af X-Men ville være fedt, nu når Disney har opkøbt Fox og rettighederne til X-Men (og Deadpool). Værten vender sig mod mig, som stadig står ved mikrofonen og nikker til svarene, og spørger tilbage: ”Hvem synes du, han skulle spille?”

Jeg smiler og kigger over på Jared, mens jeg svarer: Billy Kaplan, aka Wiccan. ”Åh, det ville være så fedt,” svarer han, og de begynder at snakke om Young Avengers og om karakteren – og om magi, igen. Jared smiler, og værten siger tak, mens han kigger på resten af publikum. ”Hvis han bliver castet som Wiccan, så hørte I det her først,” siger værten, før han takker af.

Jeg var den sidste i køen til at stille spørgsmål, og smutter op tilbage på min plads, hvor jeg har plakater og andet grej liggende.

Ordets reporter, Christine Roederer, og Phil Noto.

Stockholm Comic Con var fedt. Der var en masse at se, en masse oplevelser med filmstjerner og mindre kendte, og det var anderledes end København.

I denne uge er der New York Comic Con, som jeg er taget afsted til.

Der er lidt et spring mellem lille København og Stockholm, i forhold til den anden største Comic Con i USA, men flere gæster end Roskilde Festival.

Vi ses til næste gang!