STILLE HJERTE: Bille August har fundet hjem

Af Ditte Fiil Ravn 

Der er gået mange år siden Bille August filmede de empatiske ungdomsfilm Zappa (1983) og Tro, håb og kærlighed (1984) og brillerede i udlandet med Pelle Erobreren (1987). I dag står han som en af Danmarks største filminstruktører nogensinde, og Stille Hjerte er den første film i mange år til at legitimere denne titel. Den er rent ud sagt et mesterstykke, der påvirker sin seer i sådan en grad, at det kan mærkes længe efter. Hvem havde troet, at Bille August skulle tage ud på landet med Ghita Nørby og Paprika Steen for at lave sådan en stærk film?

Rent faktisk er det slet ikke så underligt. Ifølge Bille August selv, har det altid været det vigtigste for ham at formidle og undersøge de menneskelige relationer i sine film – og hvor kan det gøres bedre end på en lille gård uden for byen, hvor 8 mennesker er samlet i en weekend?

Familien er kommet for at sige farvel til moderen, der har valgt at tage sit eget liv og dermed undgå et smerteligt sygdomsforløb. Til stede er hendes mand, hendes døtre og fire andre familiemedlemmer, som har hver deres måde at håndtere moderens valg på. På to dage udvikler dette lille kammerspil sig fra blot en sørgelig begivenhed til en utroligt bevægende fortælling om en familie, der må acceptere hinanden og døden.

En oplevelse som for mange af os stadig er ukendt. Det er ikke alle, der har prøvet at miste et tæt familiemedlem, og færre har prøvet, at de ved præcis hvilken dag, de mister dem. Men dette er faktisk ret irrelevant, fordi Bille August netop mestrer at skildre disse relationer mellem familiens karakterer så fint og med stor empati. Han bringer det bedste frem i sine skuespillere. De virker både oprigtige og følelsesmæssigt logiske, så vi altid kan forstå deres valg.

ANMELDELSE AF:
Stille Hjerte

ORDET SYNES:

6-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Bille August

LAND:
Danmark

De smukkeste scener opstår dèr, hvor følelserne løber frit, og her er alle skuespillernes præstationerne fabelagtige. At se Ghita Nørbye som en svag, gråhåret dame er forfriskende og ligeledes at få bekræftet, at Morten Grunwald kan så meget mere end at være Benny fra Olsen Banden-filmene. Paprika Steen er i sit es som den emsige, men godsindede søster, og Pilou Asbæk som den tågede hashryger, der til tider udviser stor menneskelig indsigt. Ej at forglemme er det nye skud på stammen Danica Curcic som formår at indkapsle en psykisk kompleks figur med stor troværdighed.

Det hele munder ud i en enestående film, der med stor medfølelse fortæller om en af livets største udfordringer. Der er meget at tænke over og begræde ved Augusts nye film, og den placerer sin seer i en tilstand af splittelse mellem stor sorg og stor livsglæde. At en film kan være så nærværende er dybt unikt. Det er tydeligt, at Bille August ikke hører hjemme i Blockbuster-traditionen, men herhjemme i det intime drama, hvor han giver seeren åndenød og intens dramatik. Velkommen hjem Bille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *