Stærk præstation af Ashton Kutcher redder Steve Jobs-film fra flop

Af Pelle Hegelund

Fra rodløs college-dropout til revolutionær af computer-verdenen
Jobs-filmen fortæller den biografiske eller semibiografiske historie om Apple-grundlæggeren Steve Jobs fra hans ubekymrede og rodløse ungdomsår som backpacker og studerende-på-deltid i 70ernes Californien til hans udvikling til epokegørende computerudvikler og excentrisk forretningsmand. Den unge Jobs, der flyder gennem 70’erne barfodet og på syretrip, er et morsomt bekendtskab. Måske er produktionsdesignet lidt for poleret og pigerne lidt for model-pæne, som sædvanen er i Hollywood, og der går lidt en flig af autenciteten på den baggrund. Til gengæld er det en fryd at se eller gense den gamle elektronik fra Atari og Commadore, 8-bit spillene og computere i træ-kabinetter. Portrættet af 70’ernes ungdomsstereotyper er også sjovt. Steve Jobs begiver sig ud på sin Apple-færd i en smeltedigel af antiautoritære universitetstyper, selvhøjtidelige James Dean-wannabees og computernørder, der er ved at opdage en ny verden. Jobs Apple-start-up finder selvfølgelig sted i forældrenes garage med vennerne som hjælpende hænder – det emmer simpelthen af tidsånd.

Støvede direktionsgange
I filmens indledning er der tilløb til afvigelser fra en ellers stramt narrativ-fokuseret filmisk stil. Man ser 70’er-generationens ungdomstid og søgen i en montage, hvor Jobs danser i en eng på syretrip, mens vi ser festerne, den spirituelle rejse til Indien og hele periodens zeitgeist kondenseret ned til en enkelt lyrisk-poetisk scene. Det virker faktisk ikke rigtigt overbevisende eller poetisk. Alligevel kommer man næsten til at tænke tilbage på det som et højdepunkt. For hvor er dette brud dog forfriskende i en film, der allerede før midtvejs bliver spærret inde i kontorbygninger og bestyrelseslokaler og aldrig slipper ud igen. Man kan dog ikke tage fra Ashton Kutcher, at han leverer en stærk præstation som den karismatiske og excentriske Steve Jobs. Han har tilegnet sig alle Jobs små nuancer, tics og manerismer til fulde, og han indfanger virkelig Jobs karisma og kompromisløs vilje til at gennemføre sine mål. Han bærer denne film – stor cadeau.

ANMELDELSE AF:
Jobs

ORDET SYNES:
3-stars

PROD. ÅR:
2013

INSTRUKTØR:
Josqua Michael Stern

LAND:
USA

Han får dog ikke muligheden for at give en virkelig mindeværdig præstation. Til det er Jobs- karakterens psykiske kompleksitet simpelthen for overfladisk behandlet i manuskriptet. Jobs forlader under Apples begyndende succes sin gravide kæreste og nægter at tage ansvar for sit faderskab, og undervejs udviser han virkelig manglende egenskaber til at anerkende andre menneskers indsats, især hans nærmeste. Det er spor, der tages op nogle gange undervejs, dog uden rigtig at blive udforsket. Mod slutningen kan man pludselig konstatere, at han har fået afklaret sine familieanliggender og forholdet til sin datter under et spring frem i tid. Udviklingen underbygges dog så lidt, at man har svært ved at føle hverken det ene eller det andet for deres nyvundne lykke – det bliver ved kradsen i overfladen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *