SOUVENIR: Forsvindende lille film

Af Simone Korfix Lindgreen

Det kræver ikke mere end et par linjer at give et fyldestgørende handlingsreferat af instruktør Bavo Defurnes nye romantiske drama, Souvenir: Liliane (Isabelle Huppert) er tidligere melodigrandprix-deltager, men da ABBA snuppede trofæet for næsen af hende i 1974, har den nådesløse showbiz-industri været skyld i, at Liliane er endt på en patéfabrik. Her møder hun den 21-årige charmerende Jean (Kévin Azaïs), som overtaler hende til at forsøge et musikalsk comeback.

Det er bestemt ikke ulig fransk film at skære historien ind til benet, så der skabes rum til karakterfordybelse. Souvenir er som en let lille fjer, der daler langsomt ned over lærredet uden mange krumspring undervejs. Det er yderst fornøjeligt at se de milde scener udfolde deres bløde humoristiske undertoner, og Isabelle Huppert, med hendes underspillede lune, er ideel i rollen som Liliane. Filmens første par akter er behagelige, og dens rolige pacing giver rum til fordybelse. Men ved halvvejsmærket begynder en uro at sprede sig i kroppen; nu må den fjer godt snart lande, eller komme ud for et stormvejr eller et-eller-andet. Historien mangler simpelthen et skvæt dramaturgisk brændstof for at holde publikums opmærksomhed ved lige, ligegyldigt hvor mange små søde scener Defurne kan diske op med.

ANMELDELSE AF:
Souvenir

ORDET SYNES:

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Bavo Defurne

LAND:
Frankrig

Jeg plejer ellers ikke at være bleg for at kaste alverdens berettermodeller overbord, hvis filmen kan tilbyde en dybere indsigt, nærhed eller bragende god karakterudvikling. Men Isabelle Huppert er den eneste, som kan bære at befinde sig i filmen. Grundet hendes fabelagtige micro-mimik, kan man sagtens holde ud at iagttage hende i et minuts tid i en scene, hvor der ikke sker andet end, at hun sidder med et dårligt glas sprut i hånden og ser quizprogrammer. Hun formår igennem filmen at give sin karakter små fine kærkomne nuancer, selvom hun ikke gennemgår nogen særlig bemærkelsesværdig udvikling. Kévin Azais, som spiller den 21-årige charmør, spiller sådan set udmærket, men manuskriptet har ikke givet ham meget at arbejde med, da hans karakter er ligeså flad som en pandekage. Han er den søde, unge og lidt naive dreng, men han har ikke meget kant eller nogen særlig bagage, som kunne interessantgøre karakteren. Han får desværre følgeskab af endimensionelle roller såsom Jeans forældre, som opfører sig som en stereotyp derpå; Den halvpinlige far og den forstående mor. Lilianes eksmand/-producer slutter sig til flokken som en karikeret bad guy

Souvenir er ikke desto mindre en sød lille sag, som bestemt fortjener at blive set, hvis man er i humør til en romantisk film. Den byder på en anderledes formidling af boy-meets-girl-skabelonen, som er meget forfriskende, hvis man føler sig stopmæt af hollywoodske romcoms. Foruden et “kærlighed kender ingen alder”-budskab, har filmen ikke meget på hjerte, men den er spækket med humoristisk klipning, en elskværdig heltinde og iørefaldende musik — alt hvad hjertet begærer en søndag aften. Problemet er bare, at man har glemt alt om den igen mandag morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *