Anmeldelse
SMALLFOOT: Animeret nyfortolkning af den afskyelige snemand er god underholdning for hele familien

Af Emil Risvig

Legenden om et stort, hvidt behåret, menneskelignende væsen med horn og skarpe tænder kan virke skræmmende. Ingen har set en såkaldt ’Bigfoot’, men denne charmerende animationsfilm vender myten på hovedet og præsenterer et helt samfund af dem. Smallfoot er et behageligt møde med den afskyelige snemand, hvor kombinationen af sang, dans og humor kan give enhver mandag morgen et friskt og farverigt pust.

Oppe over skyerne på den øverste bjergtop i Himalaya bor Migo (stemmelagt af danske Kenneth M. Christensen). Sammen med hundrede andre yetier bestræber han sig på, at hver dag skal blive helt perfekt. De lever efter strikse love og ritualer. Disse er graveret i sten, der bæres som en brynje og håndhæves af Stenmesteren – den ældste og alvidende yeti (L.O.C.).

En af stenene siger, at ’Smallfoots’ ikke eksisterer, så da Migo en dag er ved at blive ramt af et nedstyrtende fly og for første gang ser et menneske, bliver han i tvivl om, hvor mange af stenene, der i virkeligheden taler sandt. Hans insisteren på, at ’Smallfoots’ faktisk findes, får ham forvist fra landsbyen, og for at rette op på sin status, drager han ned i det ukendte under skyerne for at få sin påstand bekræftet. Her finder han Percy (Silas Holst); en manisk tv-vært der desperat prøver at forbedre det faldende seertal på sit dyreprogram. Da han støder på Migo og efter lidt erfarer, at yetien er harmløs, ser han sit snit til at få programmet på rette kurs igen.

Humoren bliver til tider lidt for plat, og selvom det vil glæde børnepublikummet, er der i momenter lidt for meget nem slapstick efter min smag. Alligevel opstår der stadig sjove øjeblikke, når Migo og Percy er på lærredet sammen. En simpel men sjov detalje er, hvordan de opfatter hinandens lyd; Percy lyder som en pibende lille mus i Migos ører, mens Migos forsøg på at tale i en venlig tone kommer ud som truende brøl.

Selvom Smallfoot vil være et sikkert hit hos de alleryngste, skal den ikke forstås som kun værende en børnefilm. Filmen siger mere end man lige tror: forandring kan være godt, omfavn det ukendte og bevar din integritet. Desuden er musicalformatet med til at bringe glæde og begejstring, og de danske versioner af sangene er stærke (en rap af L.O.C. som Stenmesteren er især opløftende.)

Smallfoot er ikke en Pixar produktion, men den har hjertet på det rette sted. Warner Animation Group, der også står bag The Lego Movie (2014) og Storks (2016), går et skridt i den rigtige retning.