SLOW WEST: Et frisk pust

Af Jakob Freudendal

Instruktør og manuskriptforfatter John Maclean kaster et surrealistisk lys over den amerikanske vildmark i sin spillefilmsdebut Slow West, der på ukonventionel vis udforsker westerngenren. Med en ironisk distance til alle normer fører Maclean stilsikkert publikum gennem smukke bjergkæder og over den klassiske golde prærie. Selvom Slow West blot er et led i en omfattende nybølge af moderne westernfilm formår den med humor og underspil at stå ud som en hæderlig debut.

Det australske stortalent Kodi Smit-McPhee spiller den 16-årige skotte Jay Cavendish, der i slutningen af 1800-tallet frygtløst rejser over den amerikanske vildmark for at finde sin store kærlighed, Rose (Caren Pistorius). Udfordringer er der dog nok af for den yderst naive Jay, for bag hver en kaktus er en desperado med en revolver, der følger et helt andet moralsk kompas end den unge herre. Redningen kommer dog i form af den mutte dusørjæger Silas Selleck (Michael Fassbender), der indvilliger i at ledsage Jay mod betaling. Hvad Jay dog ikke ved er, at der er en dusør på Rose og hendes far, levende eller døde, som ikke kun Silas har tænkt sig at gøre krav på, men også hans tidligere bande.

Det umage makkerpar kunne ikke være mere forskellige, for hvor Silas ser verden som nådesløs og ond, romantiserer Jay i højeste grad alting. Det bliver mere end antydet, at Jays store kærlighed Rose i virkeligheden ser ham som en lillebror, snarere end sin udkårne. På trods af dette må Silas dog tage sig selv i at beundre den unge mand, der modsat ham selv har et mål i livet. Det er derfor ingen overraskelse, da Silas vælger at vende ryggen til sin fortid som dusørjæger, og i stedet hellige sig Jays søgen efter Rose.

ANMELDELSE AF:
Slow West

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

John Maclean

LAND:
USA

Der er umiddelbart intet nyt under solen. Faktisk har vi set langt det meste før i nyere film som 3:10 to Yuma (2007) og True Grit (2010). På trods af et yderst klichébaseret plot formår Slow West dog at ramme en tone, der trækker på lige dele Tarantino og Coen. Skildringen af det vilde vest gennem absurd vold og den underliggende, subtile humor, der sætter karaktererne på spidsen, er i den grad filmens største force. Der opstår et utal af komiske situationer, når den håbløse romantiker Jay bliver konfronteret med den barske virkelighed på prærien. Eksempelvis da Jay forlader Silas for igen at ride solo, og derefter møder en sympatisk forfatter, som tilbyder ham mad og beskyttelse, men samtidig ender med at stjæle alle hans ejendele. Det fantastiske underspil, særligt fra Fassbenders side, gør dog komikken yderst elegant, modsat den store western-komedie fadæse A Million Ways to Die in West (2014).

Alt i alt formår Macleans debutfilm at plante fødderne solidt i et særdeles konkurrencedygtigt felt af moderne westerns. Med sin beskedne spilletid på 84 minutter formår Slow West hele tiden at underholde og holde sig relevant. Spilletiden bliver dog samtidig filmens begrænsning, idet den lader en lang række spørgsmål stå ubesvaret, mens den springer let og elegant hen over kontinuitet. Dette tænker man dog ikke nærmere over, da disse mangler harmonerer fint med filmens drømmende univers og skildringen af de to karakterers indre rejse.

Kommentarer