Sløv økothriller vil så meget, men kommer ikke så langt

Af Daniel Hartvig Nielsen

Kelly Reichardts indie-film Night Moves med Jesse Eisenberg i hovedrollen vil være en idealistisk økothriller, men kommer kun halvvejs i mål.

De tre miljøaktivister Josh (Jesse Eisenberg), Dena (Dakota Fanning) og Harmon (Peter Sarsgaard) planlægger at sprænge en dæmning i luften i håbet om at sætte fokus på menneskets forurening af naturen. Men aktionen får uventede konsekvenser, og det psykiske pres splitter de tre venner, da de vender tilbage til hverdagen for at holde lav profil.

Det er tydeligt, at instruktør Kelly Reichardt gerne vil give Night Moves en ekstra dimension gennem dens ”aktivisme-spørgsmål”, som i pressematerialet omtales som et spørgsmål ”om retfærdiggørelse af terror med sympatisk baggrund” – dette emne bliver kun overfladisk berørt, og man kommer aldrig rigtig i dybden i den grundlæggende konflikt. I min bog bliver Night Moves i højere grad et studie i, hvordan mennesker opfører sig i krisesituationer end højtravende idealistiske spørgsmål om grænserne for terror.

Samtidig vil Night Moves også gerne lege med thrillergenren – og denne leg bliver både filmens fordel og ulempe. Reichardt forsøger at bevise seeren om, at man godt kan lave en nutidig thriller med spænding uden hårdtslående aktion, hvilket måske tydeligst kommer til udtryk ved, at hun undlader at vise selve eksplosionen i terroraktionen, men derimod en masse optakt og efterspil. Ligeledes er hurtig klipning og kamerabevægelser udskiftet med dvælende billeder, som både bliver filmens styrke, men også svaghed. For dels skaber denne dvælen en nerve og intensitet, og dels trækker den til tider tempoet ud af filmen, og får den til at virke sløv og søvndyssende.

ANMELDELSE AF:
Night Moves

ORDET SYNES:
3-stars

PROD. ÅR:
2013

INSTRUKTØR:
Kelly Reichardt

LAND:
USA

Kelly Reichardts forsøg på at vende tilbage til Alfred Hitchcocks suspense-tradition lykkes altså kun delvist. Filmen højnes dog af hendes fine instruktion, som i store dele af filmen hænger på Jesse Eisenbergs skuldre, der, som en sammenbidt og knapt så snaksaglig Josh, dog brillerer. Hvilket især tydeliggøres henimod den fatale slutning.

Night Moves bærer præg af tematisk og stilistisk splittelse. Dels vil Reichardt gerne være idealistisk og stille spørgsmålstegn ved forholdet mellem aktivisme og terror, og dels vil hun gerne vise os, hvordan en nutidig thriller kan skrues sammen efter Hitchcock-manér – men begge gennemføres kun halvt. Filmen formår dog alligevel at have nerve og intensitet, ikke mindst gennem Jesse Eisenbergs præstation. Lidt ligesom filmens hovedpersoner vil Reichardt så meget, men når egentlig ikke så langt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *