I SKYGGEN AF KVINDER: En fransk affære kommer sjældent alene

Af Amine Kromann Karacan 

Pierre (Stanislas Merhar) og Manon (Clotilde Courau) er gift, og de tilbringer de meste af deres tid sammen ved at arbejde på de dokumentarfilm, som Pierre instruerer. En dag møder Pierre den unge Elisabeth, som han indleder en affære med.

Dette arrangement fungerer – sådan nogenlunde – indtil Elisabeth opdager, at også Manon har gang i lidt godt til anden side. Denne nyhed sender Pierre ind i en choklignende tilstand og efterfølgende afsky for Manon. Han havde dog aldrig forestillet sig, at en kvinde på samme måde som han selv kunne lade sig styre af sine seksuelle drifter.

Det rodede parforhold og synet af karaktererne, der vandrer Paris’ gader i tresserinspireret tøj, leder tankerne hen på den franske nybølge. Det samme gør de sorthvide billeder og voiceoveren, der tilsammen skaber en stilfuld og stemningsfuld film, som er en nydelse at se på.

Instruktør Philippe Garrel har da også ry for at være en af de filmskabere, der fører den franske nybølge op til nutiden. Ligesom har han ry for at være en auteur, der ofte tenderer til det selvbiografiske; hvilket også synes at være tilfældet med I Skyggen af Kvinder, hvor han, blandt andre, har skrevet manuskriptet med sin kone Caroline Deruas.

Garrel har udtalt, at han med filmen ønsker at vise, at mænd og kvinder har en lige stor libido. Derfor er det paradoksalt og tenderende klichefyldt, at Pierre begrunder sin affære med liderlighed, mens Manon begrunder sin med ensomhed. På den måde udtrykker filmen snarere forskellene mellem de to køn og deres individuelle seksualdrift, der styres af ret forskellige behov.

ANMELDELSE AF:
I Skyggen af Kvinder

ORDET SYNES:

3-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Philippe Garrel

LAND:
Frankrig

I virkeligheden indleder hverken Manon eller Pierre dog affærene alene på grund af de fysiske aspekter ved dem. Gennem plottvistet ved afsløringen af de dobbelte affærer skildrer filmen fint karakterernes selvmedicinering mod ensomhed og vildfarelse i tilværelsen, og hvordan det før så kærlige og intime rum imellem dem bliver fremmed- og ligegyldiggjort.

Det er en interessant tematik; problemet er bare, at filmen aldrig når helt ud over scenekanten. Merhars Pierre afholder med sin minimalistiske mimik og apatiske opførsel filmen fra at fænge helt. Selvom voiceoveren på bedste, franske maner ofte forklarer, hvorfor han handler, som han gør, og hvad han tænker på, forbliver karakteren lukket på en lettere uinteressant måde.

Uden at afsløre for meget må slutningen nævnes. Det er både befriende og rørende, da Pierre giver sin elskede et lille ”kærlighedsbid” i kinden. Hvis bare det ikke var første gang, vi så ham smile. Hvis bare vi noget før havde fået et større indblik i hans karakter, så havde I Skyggen af Kvinder kunnet hæve sig over de tre stjerner, jeg tildeler den her.

Det kan godt være, at Manon i virkeligheden lever i skyggen af sin mand, men filmtitlen indfries desværre i forhold til den mandlige hovedkarakters udfoldelse. Dette til trods er filmen dog seværdig for den, der er interesseret i at se en stilfuld udforskning af temaer som utroskab og parforhold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *