UNDER THE SKIN: Under huden eller grundigt på nerverne

Af Bjarke Johansen

Fem stjerner i The Guardian og ros som stor filmkunst. Én stjerne i The Independent og en beskrivelse som ”latterligt ringe”. Så forskelligt er Jonathan Glazer’s drømmefilm Under the Skin (Jonathan Glazer, 2013), der var hele ti år undervejs, blevet opfattet og beskrevet. Og det er ikke så mærkeligt, for filmen er helt bestemt en sær oplevelse, hvis kvaliteter endnu mere end normalt for film vil afhænge af øjnene, der ser.

En mystisk kvinde, spillet af Scarlett Johansson (Lost In Translation (2003), The Avengers (2012)), dukker op i Skotland uden hverken navn eller klar motivation. Hun bevæger sig fra sted til sted i sin bil og møder på sin vej flere forskellige lokale mænd, som hun taler med, forfører og tager med sig hjem, hvor de en efter en absorberes af det sære, flydende sorte gulv. Men da det lykkedes for en af mændende at flygte, begiver hun sig alene ud i verden uden længere at have et egentligt mål. Og herfra bliver filmen kun mere bizar.

Som nævnt er Under the Skin en meget speciel størrelse, og det er derfor virkelig sært at forholde sig objektiv og upartisk, når man skal tale om den bagefter. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at Under the Skin er visuelt kreativ og unik – i hvert fald i de scener, hvor den viser sit ambitionsniveau, og hvor Scarlett Johanssons underlige alien-agtige væsen ruller sig ud. Det er fortryllende at se, når kvindens ofre forsvinder for øjnene af seeren, og enkelte billeder er så stærke, at de sætter sig godt fast, hvad end man føler, at de har nogen effekt på filmen og dens narrativ eller ej.

ANMELDELSE AF:
Under the Skin

ORDET SYNES:

3-stars

PROD. ÅR:
2013

INSTRUKTØR:

Jonathan Glazer

LAND:
USA & Storbritannien

Men for hvert øjeblik hvor filmen er visuelt tryllebindende, er der desværre to øjeblikke, hvor den er lige så grynet og kedelig. Det er muligvis for at understrege, hvor almindeligt og kedeligt livet i den søvnige by i Skotland er i forhold til de mystiske ting, der foregår, men utallige scener består ikke af andet end Scarlett Johansson der sidder i sin bil og snakker med folk, der med deres accent er næsten totalt uforståelige for alle andre end indfødte skotter. Og er det ikke det, så er det Scarlett Johansson, der traver rundt og kigger undrende på almindelige ting. For nogle vil dette virke næsten direkte søvndyssende, og det er ærgerligt, når nu der ellers er så mange flotte øjeblikke at holde øje med.

Narrativt er det lige sådan. Det står aldrig klart, end ikke i filmens noget bizarre slutning, præcist hvad Scarlett Johanssons karakter er, eller hvorfor og hvordan hun gør de ting, hun gør, og selvom dette giver filmen et tiltrækkende element af mystik og fri fortolkning, bliver det også hurtigt glemt igen, når hun skal sidde og smile og forføre nogle utroligt uinteressante mennesker, hvis samtaler måske er nok så naturlige, men som ganske enkelt ikke kan levere noget som helst spændende for publikum at lytte til eller se på. Resultatet er, at filmen rutinemæssigt går fra at være gribende til kedelig og tilbage igen begge veje, hvilket mildest talt gør oplevelsen ujævn.

Måske er der noget, jeg selv som seer ikke har forstået ved filmen, som de anmeldere, der har rost den til skyerne har helt styr på. Eller måske er Under the Skin bare en film, der på alle punkter og helt uden undskyldning er totalt sin egen og ikke ønsker at være andet end det. Og for det skal den bestemt have ros, for det er i sandhed  en unik oplevelse. Men som resultat er den ikke for alle og vil højst sandsynligt enten imponere seeren som et kunstnerisk mesterværk eller irritere og blive set som et prætentiøst, overlagt kryptisk stykke bras. Det bliver helt op til dig selv.

Under the Skin er månedens film i Cinemateket i København, og bliver vist flere gange. Man kan finde en liste over forestillingerne her: http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=10700.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *