SINISTER 2: Filmen knækker

Af Bjarke Johansen 

Efter de uhyggelige begivenheder i den første Sinister (2013, Scott Derrickson), hvor en forfatters datter blev besat af dæmonen Bughuul og dræbte sin familie, har den nu forhenværende ”deputy So-and-So” (James Ransone) gjort det til sin mission at brænde de næste huse, hvor dæmonen vil slå til ned, før den kan begynde på ny.

Men denne gang er der allerede flyttet nogen ind, nemlig den unge kvinde Courtney (Shannyn Sossamon), der med sine to sønner Dylan og Zach er på flugt fra sin voldelige mand. Og Dylan er begyndt at få mareridt om børn, der viser ham uhyggelige gamle hjemmevideoer…

Den første Sinister var, om end lidt søgt i sine gys, brutal og effektiv inden for sin genre. Med et rimeligt nyt koncept fik den masser af folk blandt publikum til at holde sig langt væk fra gamle filmruller. Med Ethan Hawke i hovedrollen var det for en gangs skyld en mand, der var offer for de uhyggelige spøgerier (alt for sjældent set i gysergenren), og med den unavngivne Deputy So-And So’s viden om og tro på det overnaturlige, havde filmen et plotmæssigt friskt pust.

Men når man så hører om endnu en ung kvinde, der skal hjemsøges, og som oven i købet har en voldelig mand og to halvuhyggelige tvillingebørn i forvejen, står klicheerne på stribe fra start. Men det lover faktisk ganske godt. Courtney og Deputy So-and-So har god kemi. Filmen viser også denne gang spøgerierne fra børnenes vinkel, og det er virkelig fin idé, der giver et helt nyt perspektiv på, hvad der egentlig langt hen ad vejen er de samme begivenheder som i den første film.

ANMELDELSE AF:
Sinister 2

ORDET SYNES:2-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Ciarán Foy

LAND:
USA

Så det er virkelig ærgerligt, at filmen gør det til sin pligt totalt at ødelægge alle de gode ting, den sætter op.

Lige så snart Courtneys mand træder ind i billedet begynder hele filmen at falde fra hinanden. Denne mand, der kun med ekstrem gavmildhed kan kaldes en karakter, er komplet ude af stand til at være på skærmen uden enten verbalt eller fysisk at minde publikum om, at han er et dumt svin, der slår sin familie.

Figuren er simpelthen så karikeret, at han er alt andet end ubehagelig, og man ville ikke blive overrasket, hvis han på et tidspunkt tog trøjen af og afslørede, at han bar en t-shirt med ordene ”Jeg Bankede Min Familie, Og Alt Jeg Fik Var Denne Dumme T-shirt”,

Samtidig bliver drengene skarpt delt op i god og ond, uden nogen ordentligt motiveret forklaring på, hvor Zachs voldelige tendenser kommer fra. Ud over det latterlige argument, at ”han er som sin far” og nogle enkelte brogede forsøg på at få det til at ligne jalousi. For vi ville jo alle blive dybt misundelige på vores søskende, hvis de fik besøg af skumle spøgelsesbørn hver nat.

Derudover er mordene på hjemmevideoerne, der i første film var simple og brutale, denne gang så overdrevne og ritualistiske, at de næsten ikke føles som om, de er fra samme filmserie. Alt i alt har filmen alt for travlt med at være rå og dyster. Så travlt at den åbenbart glemmer alt om at give mening.

Deputy So-and-So er det eneste, der gør Sinister 2 værd at se. Han er en rar og empatisk mand, der trods sin frygt vil gøre alt for at stoppe rædslerne. Og det er da også kun på grund af ham og den udmærket lovende start, at Sinister 2 alligevel sniger sig op på to stjerner.

Så lad os håbe, at Bughuul lader kameraet ligge, indtil han har en historie, der holder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *