SILENCE: Guddommelig tavshed

Af Jakob Freudendal

Luften er altid mættet med spænding, når selveste Martin Scorsese udkommer med en ny film. At Silence er et passionsprojekt for den garvede instruktør, der ydermere har været undervejs i mere end 25 år gør naturligvis ikke denne spænding lettere at udholde.

Silence bærer mange af auterens særlige kendetegn som steadicam, voice-over, et højst karakterdrevet plot og selvfølgelig religiøsiteten, der griber tilbage mod gennembruddet Mean Streets (1973). Men den adskiller sig markant fra hans forrige film The Wolf of Wall Street (2013), der var en sand kraftpræstation gennem et coke-sniffende Wall Street, ved at sænke tempoet adskillige niveauer.

Hvis du kan modstå trangen til at falde i søvn, ligesom Jonah Hill og Leonardo DiCaprio, når de popper ludes i The Wolf of Wall Street, så har du til gengæld et kick-ass high i vente. Silence er nemlig ikke blot uendeligt flot fotograferet af Scorseses nye partner in crime, Rodrigo Prieto, men også en dybtfølt fortælling om at ofre sig selv for noget større.

Andrew Garfield spiller den portugisiske præst, Rodrigues, der, flankeret af sin kollega Garupe (Adam Driver), rejser til Japan i søgen efter sin mentor Ferreira (Liam Neeson), der i flere år har ledet den katolske kirkes omvending af hundredtusindvis af japanere i 1600-tallet. Kontakten til deres mentor er forstummet efter et nyt japansk styre har forbudt katolicismen og indledt en forfølgelse af alle de japanske konvertitter.

Der går ikke mange minutter før de to jesuitpræster befinder sig i det japanske højland, hvor de mange nærtliggende konvertit-landsbyer lider under inkvisitionens hårde styre. Med et må de to unge præster se livsfaren i øjnene, mens de samtidig forventes, at lede de lokale konvertitter i andagt. Moralske dilemmaer opstår hurtigt for skal konvertitterne afsværge katolicismen og bevare deres liv, eller skal de fastholde deres tro og dermed lide martyrdøden?

ANMELDELSE AF:
Silence

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Martin Scorsese

LAND:
USA, Mexico & Taiwan

Silence sætter de moralske dilemmaer på spidsen i det karakterdrevende plot, der koncentrerer sig omkring en yderst velspillende Andrew Garfield. Tvivlen får langsomt næring i den unge mands sind, når han bliver konfrontereret med den barske virkelighed i 1600-tallets Japan, hvor de mennesker, der har ladet sig omvende til hans tro, langsomt bliver dræbt og torteret omkring ham.

Med Silence præsenterer Scorsese endnu et skarpskåret værk, hvor filmmediets muligheder udforskes. Efter at have erklæret, at digitalfilm var vejen frem i 2013, er Scorsese nu vendt tilbage til at skyde på film – og det ser fantastisk flot ud. Prietos mesterlige billeder af et Japan indhyllet i dyster tåge træder frem på lærredet som var de uvurderlige malerier. Også på lydsiden er der blevet kælet for detaljen, hvor det særligt er Guds tavshed, der skinner igennem. Filmen er nemlig båret af kontrasten mellem kakofonien og stilheden.

Scorseses nyeste skal opleves i biografen, hvor filmoplevelsen for alvor kommer til sin ret. Det er i salens mørke, at man for alvor vil kunne give sig hen til det langsommelige plot, der hurtigt kan drukne i hverdagens larm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *