THE SECOND BEST EXOTIC MARIGOLD HOTEL: For lidt kød på de gamle ben

Af Ditte Fiil Ravn

The Best Exotic Marigold Hotel blev i 2012 en publikumssucces. Den havde god britisk humor, der var flere filmstjerner på plakaten, men bedst af alt satte den fokus på et nærmest urørt emne inden for den romantiske komedie: De ældre.

Filmen påstod, at kærlighed, passion og eventyrlyst ikke forsvinder, når man har passeret de 60. Med vilje og lyst kan den findes igen, især hvis man kaster sig ud i noget nyt – som for eksempel at rejse til Indien og tilbringe resten af sine dage i en pulserende by på et hjertevarmt hotel. Det er denne filosofi, som The Second Best Exotic Marigold Hotel bygger videre på.

Vi fortsætter, præcis hvor vi slap i den første film. Den unge ejer af hotellet Sonny (Dev Patel) skal giftes, samtidig med at han vil erhverve sig et nyt hotel – emner der begge kæmper om hans opmærksomhed. Imens har beboerne på hotellet også deres egne konflikter at se til.

Evelyn (Judi Dench) og Douglas (Bill Nighy) kæmper stadig med at finde sammen, Norman (Ronald Pickup) prøver at leve i et monogamt forhold, mens Madge (Celia Imrie) må vælge mellem to indiske rigmænd, der kæmper om hendes gunst. Muriel (Maggie Smith) går stadig rundt og er lidt bitter, men inderst inde lykkelig, og så aflægger amerikaneren Guy (Richard Gere) hotellet et visit – en tilføjelse til det originale cast fra den første film.

ANMELDELSE AF:
The Second Best Exotic Marigold Hotel

ORDET SYNES:

3-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

John Madden

LAND:
USA & UK

Når jeg siger, at vi fortsætter, hvor vi slap rent handlingsmæssigt, så kan jeg tilføje, at vi gør det samme tematisk. Det handler stadig om alderdommen, kærlighed på ny og mod på livet. Og denne gang tager de sig god tid til at fortælle om det. Alt for god tid. De små historier er simpelthen så tynde, at man åbenlyst ikke kan lave en film på to timer om dem.

Som eksemplificeret i Evelyn og Douglas, der ikke laver andet end at snakke om, at de skal mødes: Først kan den ene ikke, så kan den anden ikke, og så kan den første godt alligevel. Så tager den ene til Mumbai for at se den anden, og den første tager tilbage til hotellet i Jaipur, fordi de ikke rigtig tør give sig hen til hinanden.

Men helt alvorligt, det er der alt for lidt kød på. Det slår mig, at filmen havde fungeret bedre som et komediedrama på BBC, der hed ”Pensionisterne på badehotellet” end som en egentlig spillefilm. Den mest interessante konflikt er faktisk den, Sonny står overfor med sit bryllup og karrieredrømme – og er det ikke et paradoks at give den mest interessante historie til den unge, når filmen er en hyldest til alderdommen?

The Second Best Exotic Marigold Hotel har stadig de britiske stjerner, men ikke den samme gode humor eller interessante tematik som den første. Dog er der i bund og grund noget dragende ved emnet, selvom det bliver præsenteret sukkersødt. For de ældre er en minoritet i filmens verden, og det er rart at se dem få taletid.

Kommentarer