Sci-fi genrens folkelige gennembrud

Af Bjørn Juul Andersen

1950’erne havde givet sci-fi genren sit gennembrud på film, hvor den satte datidens betændte politiske klima på dagsordenen i nogle nyskabende, underholdende og ikke mindst populære film som den pacifisti- ske The Day the Earth Stood Still (1951) og den antikommunistiske Invaders from Mars (1953). Genren kom endelig på Hollywoods menukort, men var ikke blandt de genrer, der dominerede i filmbyen. Det blev ikke ændret i løbet af 1950’erne, hvor genren blev opslugt af useriøse B-film, der i jagten efter nemt tjente pen- ge dyrkede latterfremkaldende og primitive monsterfilm. Først i slutningen af 1960’erne fik genren igen for alvor fat.

Pessimisme og sortsyn
I slutningen af 1960’erne var USA præget af en udpræget pessimisme, hvor sci-fi genren gav filmskabere en god platform, hvorpå de kunne give deres bud på, hvad der var galt med samfundet og det system, de le- vede i. Storværker som The Planet of the Apes (1967) og 2001: A Space Odyssey (1968) formulerede begge kritik af det destruktive og voldelige menneske og blev begge kendt for deres innovative speciel effekts. Film som A Clockwork Orange (1971) om menneskets uhelbredelige trang til vold og den kannibalistiske dommedagsfilm Soylent Green (1973) tog denne tendens videre og dyrkede sortsynet og afmagten, som dominerede i det amerikanske samfund i 1970’erne. I 1977 stod en ung amerikansk filmnørd dog bag en markant anderledes type sci-fi film, der gav genren dens folkelige gennembrud og danner grundlag for den type sci-fi film, vi har i dag.

Genrens nye håb
George Lucas’ Star Wars (1977) dyrkede en markant anden tradition end 1960’ernes og 1970’ernes sci-fi film og var en feel good film om de gode imod de onde. Det var en eskapistisk film og en hyldest til filmme- diet, der blandede et utal af kendte genrer som westernfilmen, samuraifilmen og ikke mindst 1930’ernes eventyrfilm om Jens Lyn, som Lucas var enormt betaget af. Star Wars blev en film for hele familien og ville underholde – ikke formulere en dyster og pessimistisk kritik af 1970’ernes samfund.

Ligeledes var det en effektdreven film, hvor der trods filmens beskedne budget var fart over feltet og action en masse. Star Wars blev et internationalt fænomen og har solgt mere end 1 milliard dollars på verdensplan og er stadig i dag et ikonisk brand indenfor populærkulturen. Filmen gav sci-fi genren en vitaminindsprøjt- ning af dimensioner – måske endda for stor.

Arven efter Star Wars
Star Wars havde ikke overraskende enorm indflydelse på sci-fi genren, og Hollywoods filmselskaber skuede imod Star Wars for at tjene store penge. 1980’erne stod da også i sci-fi genrens tegn.

Sci-fi genren blev i kølvandet på Star Wars i høj grad domineret af standardisering, eskapisme og blev let fordøjeligt underholdning som eksemplificeret i Flash Gordon (1980) og Star Wars’ 2 sequels. Sci-fi film skulle helst have et enormt budget og en hulens masse special effects, som fjernede fokus fra den gode og originale historie, som havde domineret sci-fi genren i 1970’erne. Selvfølgelig blev der produceret originale mesterværker som Alien (1979), Blade Runner (1982), The Matrix (1999) og senest District 9 (2009), som alle har haft noget på hjerte og fundet sted i et unikt og fascinerende univers. Men faktum er, at sci-fi gen- ren, næsten siden dens folkelige gennembrud med Star Wars i slutningen af 1970’erne, i høj grad har be- fundet sig i et kunstnerisk lavvande, hvor genren synes låst med dens krav om overdådig eyecandy, der dog ofte bliver en tand for meget og fjerner fokus fra den gode historie.

Dette kunstneriske lavvande er tydeligt eksemplificeret i sci-fi året 2013, der på trods af flere film af dygtige instruktører med kolossale budgetter hverken fik klapsavler fra publikum eller stjerner fra kritikere. Film som Oblivion, After Earth og Elysium rusker simpelthen ikke op i en idéforladt genre. Så lad os håbe, at No- lans kommende Interstellar, der er sat til at få biografpremiere i 2014, kan blande kortene og giv alle os sci- fi fans ikke blot action og lækre billeder, men faktisk også noget at tænke over.

Kommentarer