SAMBA: Je suis Samba Cissé

Af Ida Helene Rovsing

Det franske instruktørpar Eric Toledano og Olivier Nakache, (bag filmsuccesen Les Intouchables), har endnu en gang formået at charmere et smil frem på læben gennem frisk, frejdig og fransk humor. Denne gang gør de det dog ved at smide os ind i et spind af asylpapirer, domstole og illegale jobs, idet kontroversielle fordomme tages op i deres nye feel-good film Samba.

Da den senegalesiske immigrant Samba Cissé (Omar Sy) efter en misforståelse fyres fra sit job og udvises fra Frankrig, møder han held i uheld, da han finder kærligheden i Alice (Charlotte Gainsbourg), der efter et psykotisk sammenbrud tager en pause fra sit rigtige arbejde. Begge står de i et vendepunkt i deres liv. Samba, der drømmer om at blive kok, men i stedet må leve på lovens kant, og Alice som har fundet sit kald, men som nu mangler at finde sig selv. Gennem deres spirende følelser tager de kampen op mod samfundets stereotypiske fordomme i de parisiske gader.

Den charmerende skuespiller Omar Sy får æren af at fængsle os gennem filmens svingende følelser. Fra de gode grin hans uskyldige karakter bringer, til adrenalinen, der sparkes i gang af immigrantjagte i de franske sluser og storcentre, og den passion han viser gennem grin og lidenskab. Desværre skuffer Charlotte Gainsburg i denne omgang. Som en kold og ustabil karakter strammer hun i løbet af plottet håndjernene til i stedet for at løsne følelserne fri i hendes kærlighed for Samba.

ANMELDELSE AF:
Samba

ORDET SYNES:3-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:

Olivier Nakache & Eric Toledano

LAND:
Frankrig

Ved deres side har både Samba og Alice deres mere eller mindre trofaste håndlangere (Tahar Rahim og Izia Higelin), der fungerer som komiske pauseklovne, der, modsat Samba og Alice, tager lettere på livet.

Løst baseret på Delphine Coulins roman Samba for France, blander Toledano og Nakache den romantiske komedie med et socialrealistisk drama, og tager os ind i cellerne i en illegal immigrants hverdag for at nedbryde de typiske fordomme, der regerer som en sort/hvid norm i samfundet. Frygten for de(t) fremmede afkræftes på flot vis i Samba, hvor de immigrerede skildres som de flamboyante, sjove og ydmyge, der sætter farve på de franske borgeres matte, tørre og trætte hverdags- og kærlighedsliv.

Idéen om at indføre et nyt syn, ikke kun med de fordomme som dominerer de daglige kulturer, men også med den måde instruktørerne blander forskellige racer af genrer, om det så er det mørke drama eller det lyse komik, er et forfriskende afbræk fra de mange rom-coms, der florerer rundt.

Desværre ser det ud til, at genreblandingen har været et for stort lærred for instruktørerne, da de skiftende sekvenser mellem drama og romantisk komedie i enden er blevet skelnet for tydeligt. I stedet for en palet af blandede kulører, forbliver genrene i deres oprindelige farve, som to historier, der fortælles i samme plot, men som aldrig helt mødes på så vellykket vis, som håbet.

Tilbage står man med nedbrudte stereotyper, underholdt og opgejlet, men med følelsen af stadig at være bag lås og slå, da det fængsel af problemer, som skulle være løsladt gennem komisk romantik, halter i ligevægten mellem Sy og Gainsbourgs karakterer og i instruktørernes endelige genrebehandling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *