RAMPAGE OUT OF CONTROL:
The Rock bærer monsterfilm i mål på sine brede skuldre

Dwayne ”The Rock” Johnson er en travl mand. Den selvudnævnte ’hardest worker in the room’ har været at finde på listen over verdens bedst tjenende skuespillere de sidste mange år, og med sin medvirken i store blockbuster produktioner som Fast and Furious franchisen, Vaiana (2016), Jumanji: Welcome to the Jungle (2017) m.fl. må man sige, at han har fået etableret sig som en af Hollywoods største stjerner.

I denne omgang har han igen slået pjalterne sammen med Brad Peyton (San Andreas, 2015), og sammen har de givet sig i kast med en filmatisering af arkadespillet ”Rampage” fra 1986, hvor tre gigantiske monstre skal smadre storbyer. Kan man lave en historie ud af det, tænker du? Nej, det kan man ikke. Ikke en særlig god en i hvert fald.

Johnsons karakter Davis Okoye er primatolog, og han kommunikerer med gorillaer via tegnsprog. Hans bedste ven George er en ekstraordinær og ualmindelig intelligent albinogorilla (løst baseret på virkelighedens ”Snowflake”, der døde i 2003 – den eneste af sin slags nogensinde), som han deler et stærkt bånd med. Da et uautoriseret genetisk eksperiment i rummet går galt, resulterer det i, at George vokser sig større og større. Men en hvid King Kong er ikke nok; tilsæt mini Godzilla og en kæmpe ulv og lad dem ødelægge alt på deres vej. Kald så ulven for Ralph, giv den flyveegern-vinger, og voila, fundamentet for en mega-mutations-monster-smadderfilm er støbt.

Oscarnominerede Naomie Harris spiller Dr. Kate Caldwell, en miskrediteret genforsker, der måske kan finde en kur, mens Jeffrey Dean Morgan er et røvhul som Agent Russel – et flinkt røvhul vel at mærke. De leverer begge på tilfredsstillende vis, selvom manuskriptet ikke giver dem det store at arbejde med. Malin Akerman & Jake Lacy som Søster Ond og Bror Dum får simpelthen for meget skærmtid; Wyden søskendeparret er ejere af genforskningsvirksomheden Energyne, deres skumle planer er uigennemtænkte, og scenerne med dem er platte og til tider pinagtige. Rampage Out Of Control er i øvrigt den slags film, hvor den tiltænkte humor falder til jorden, og hvor de mere seriøse øjeblikke bliver komiske.

Det er de fire giganter—karismatiske Johnson og CGI monstrene—der i sandhed er stjernerne, og som løfter filmen op på et nogenlunde niveau. Lige med undtagelse af en intens scene hvor et close-up af Johnson ligner noget fra et dårligt computerspil, har det Oscarvindende visual effects selskab Weta Digital skabt nogle overbevisende monstre, der på imponerende vis jævner bygninger med jorden, brøler en milliard decibel og river mennesker midtover. Hvis man ser bort fra et par ufrivilligt komiske ”NOO!” og ”GEORGE!”-udråb samt en cheesy heltereplik i filmens tredje akt a la ”You mess with my friend, You mess with me motherfucker”, gør Johnson et solidt stykke arbejde i portrætteringen af den vellidte gorillahvisker, der skal forhindre den truende globale katastrofe og samtidig forsøge at redde sin bedste ven.

Rampage Out Of Control er endnu en typisk ”The Rock”-film der måske ikke havde været nødvendig at lave, men som underholder tilstrækkeligt. Uanset modtagelsen kan Johnson være sikker på, at han med sin massive promovering af filmen nok skal få millioner af fans verden over til at købe billet. Og med premieren på Skyscraper til sommer samt sæson 4 af tv-serien Ballers, er der ingen tvivl om, at box office manden ligger lunt i svinget til at toppe Forbes’ liste i år.