PERSONAL SHOPPER: Verdener uden adgang

Af Anna Nørreby

Franske Oliver Assayas (Skyerne over Sils Maria) behandler det spirituelle i en spøgelsesfortælling fra Paris, hvor en ung kvinde venter på et tegn fra sin afdøde tvillingebror. Det er uhyggeligt, men som narrativet skrider frem, handler det snarere om den unge kvindes ensomhed i en verden af lukkede døre.

“A woman runs from a killer and hides” er hovedkarakteren Maureens (Kirsten Stewart) svar til en anonym afsender (og stalker), der via messenger spørger hende, hvad hun finder mest skræmmende ved horrorfilm. Det er dog ikke den slags gys, Maureen selv befinder sig i i Assayas’ Personal Shopper, der både er en fortælling om ånder og det hinsides, en mord-gåde og en fortælling fra modeverdenens dragende overfladiskhed. Det er ligeså rodet som det lyder, men der er alligevel noget interessant ved den måde fortællingen centrerer sig om Maureen, som den eneste karakter der tildeles dybe, og den måde hvorpå der konsekvent efterlades flere løse ender, for både seeren og hovedkarakteren selv.

Maureen er en ung amerikansk kvinde, der har mistet sin tvillingebror, og bor og arbejder i Paris, mens hun venter på et svar eller et tegn fra det hinsides. Broderen var i stand til at skabe forbindelse til de dødes verden, mens Maureen tvivler på sine egne evner til det samme. Søskendeparret havde på grund af en medfødt hjertefejl indgået en pagt om, at den af dem der døde først, skulle sende et tegn fra den anden side af livet.

I sin venten tilbringer Maureen sine nætter i et mørkt, forladt, afsidesliggende og knirkende hus, der opfylder alle kriterier, man kunne forestille sig har været på Hitchcock-tegnebrættet ved udfærdigelsen af Normans residens i Psycho (1960). Her boede broderen op til sin død, og her oplever Maureen en åndelig tilstedeværelse og en stigende uro. Usikker på om det er broderen, bevæger hun sig ad mørke gange med knitrende skridt rundt i huset efter lyde og tegn, i næsten fuldkomment mørke scener, der for seeren mimer, hvor lidt Maureen selv forstår sine omgivelser. Det er smukke scener og underspillet uhygge uden jumpscares, hvor kameraet snarere end at snige sig vanligt ind på hovedkarakteren, svæver foran hende og giver en ubehagelig følelse af, at hun aldrig kan nå det, hun søger – og netop det synes at være det centrale aspekt i filmen.

ANMELDELSE AF:
Personal Shopper

ORDET SYNES: 3-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Olivier Assayas

LAND:
Frankrig, Tyskland & Tjekkiet

Maureen både afskyr og drages af sit job som personlig assistent og indkøber (deraf titlen) for berømtheden Kyra (Nora von Waldstätten) i en verden, hvor social og økonomisk kapital er adgangsbilletten. Med sit androgyne underspillede selv bevæger Maureen sig mellem glitrende kjoler og månedslønsdyre smykker, med strenge ordrer på kun at bringe, ikke selv prøve. Men det er ikke på knagerækkerne i de eksklusive butikker i Milano, London og Paris, hun finder sit fodfæste og sig selv.

Samtidig tvivler hun på sine evner til at nå broderen, og det kontroltab hun oplever i sin ensomhed tager til. Selv da fortællingen glider fra en spøgelsesberetning over i en mord-gåde og et stalker drama, forsøger Maureen at etablere en relation til sin stalker og dermed en hanke i verden omkring hende – og her vil jeg ikke spoile for meget.

Der er mange handlingsforløb og gennemførte genrer på færde i Personal Shopper, hvor det interessante bliver det konstante blik på en ung kvinde i en art evigheds coming-of-age fortælling, hvor hun forsøger at penetrere forskellige miljøer for at finde fodfæste, men måske alligevel må erkende, at mennesket som udgangspunkt kun har sig selv. Det er en fortælling, der ikke er ny, men måden hvorpå den præsenteres i Personal Shopper er alligevel ret original.

Kommentarer