PEPPERMINT:
Kvindelig action for alle pengene

Af Christine Roederer.

Ok, lad os bare få det ud i verdenen: Peppermint er en kvindelig Punisher. Hun bliver skudt i hovedet ved et uheld under en kugleregn og mister sin partner og børn. Hun ender så i koma, og da hun vågner, fejler retssystemet så voldsomt, at hun må tage sagen i egen hånd for at udøve hævn.

Det lyder lidt meget som Frank Castles historie.

Men lad mig så være den første til at sige: hold kæft hvor er det fedt, at det er en kvinde, der fører i denne film. Det er ikke nogen fantastisk eller prisvindende film, men det er bare så fedt, at Jennifer Garner er tilbage til noget af det, hun gør bedst.

Peppermint handler om Riley North, der, som nævnt før, tager loven i egen hånd. Og i den grad. Der er ikke noget tidspunkt, hvor de er bange for at dække hende i grums og blod, eller lade som om hun ikke skal være pæn, fordi hun er en kvinde. I filmen er der også nogle scener, hvor Riley selv tager pis på situationen og vender de sexistiske jokes på hovedet, når hun siger ”you hit like a girl” til en af .

Jeg trækker lige en parallel til sidste uges trailer-premiere på Captain Marvel (2019) og til den debat, der har været om, at nogle mænd synes, at Brie Larson skulle smile mere i filmen. Lad mig lige sige, at det er noget vrøvl. Peppermint er ikke en film, hvor kvinder skal smile, og jeg er sikker på, at Captain Marvel heller ikke bliver det. Og kvinder behøver ikke at smile for at eksistere i denne verden.

Jennifer Garner er god som skytsenglen i Los Angeles, hvor filmen udspiller sig. De to detektiver, der følger hende, har en godt ping-pong kørende, og jeg må tage hatten af for Pierre Morel og manuskriptforfatterne, fordi jeg sad og troede, jeg havde gennemskuet de to karakterer, indtil jeg måtte indrømme, at det havde jeg så ikke.

Skurken – hovedet i et eller andet kartel, der har relationer til kokain-miljøet i Mexico – er egentlig lidt blank. Der kommer kun dybde til ham en enkelt gang imellem, og det er kun i forhold til de relationer, han har til kæreste og familie.

Hvis mine tanker kunne nå at flyve hen til Carol Danvers og Frank Castle, så er det, fordi denne film giver den forventede underholdning.

Rileys historie er, som sagt, meget lignende The Punisher, men det betyder ikke, at vi alle har set filmen før, for det har vi ikke. Peppermint er en fin film, hvor de 101 minutters tid gik rimelig hurtigt.

Flere blodige, voldelige og utilgivelige kvindelige action-film, tak.

Det kan vi lide.