Anmeldelse
PEDDERSEN OG FINDUS: FINDUS FLYTTER HJEMMEFRA: Gensynsglæde med et vidunderligt og finurligt univers

Af Josephine Zabeo-Persson

”Det er ikke min seng, der er blevet for lille, det er mig, der er blevet for stor” siger Findus (dansk stemme af Vitus Magnussen) i Peddersen og Findus: Findus flytter hjemmefra, den tredje i rækken af halvt-animeret-halvt-real-film om det finurlige makkerpar.

Og ja, katten er blevet stor – så stor, at Peddersen (Stefan Kurt med dansk stemme af Per Pallesen) må bygge spilopmageren en ny seng. Den nye seng er fjedret så godt, at Findus slet ikke kan lade være med at hoppe i den.  Der hoppes – også når Peddersen prøver at sove. Derfor kommer den evige opfinder på den fabelagtige ide at indrette det gamle das til hoppeværelse. Da Findus’ selvtillid er stor og hoppeværelset nyt og eventyrligt, vælges dasset på gårdspladsen som ny legeplads og domicil. Peddersen synes, at det er ensomt at bo uden sin ven, for som naboen Gustavsen (Max Herbrechter med dansk stemme af Lars Knutzon) siger: ”Det er lidt underligt, når man er alene”.

Fortællingen om den lille kat, der bliver stor og vil stå på egne ben, er universel og hjerteskærende. Peddersen er en bekymret forælder, der ser til, imens den nu store kat med barnlig naivitet går mod en ukendt verden med dens udfordringer: ”Store katte skal lave farlige ting, ellers ved man ikke, at de er blevet store”. Peddersen er lun og kærligt overbærende overfor Findus’ omskiftelige barnesind og skøre påfund – som da den spirende lystfisker på egen hånd vil fange den enorme gedde i søen.

Børn og barnelig sjæle vil kunne spejle sig i den nysgerrige Findus, der går den svære balancegang, det er at blive stor – for verden er spændende, men den er også farlig. Derfor er det godt, at man har en god ven som Peddersen, der altid er klar til at hjælpe én.

Peddersen og Findus: Findus flytter hjemmefra er som at åbne Sven Nordqvists skønne børnebøger og træde ind i det svenske eventyr. Instruktør, Ali Samadi Ahadi har, med stor sans for Nordqvist finurlige univers, genskabt den svenskrøde ødegård med farverige kludetæpper på gulvene, paneler hvor malingen skaller af og Peddersens geniale opfindelser alle vegne – et univers hvor alt er skævt og ikke to ting er ens.

Hvis du i forvejen er kendt med Nordqvists bøger, vil du rundt omkring på ødegården møde ting og sager, du genkender fra andre fortællinger om den geniale opfinder og hans kat. Udover den charmerende duo og hønsene er ødegården beboet af buklerne, små væsner, der laver ugerninger og bekræfter os i, at dette univers er underfundigt og helt sit eget – gensynsglæden hos denne Peddersen og Findus nostalgiker er stor.

Kommentarer