PARTY GIRL: Et personligt og troværdigt portræt af en kvinde

Af Joachim Morre

Party Girl er et socialrealistisk portræt af en kvinde, der på et sent tidspunkt i sit liv forsøger at starte forfra. Fra den fransk-tyske grænse fortælles en personlig historie om en afdanket og stadigt identitetssøgende stripper.

Filmens handlingsforløb omkranses af to numre af den canadiske singer-songwriter Chinawoman: I’ll Be Your Woman indleder filmen og titelnummeret Party Girl afslutter den.

De to numre præsenterer endnu et grænseland. I det ene møder vi en afklaret, selvsikker kvinde, som giver sig helt hen og i det andet skildres en ubekymret, livsnydende enegænger. Midt imellem disse to stole placeres filmens ubestridte omdrejningspunkt, den aldrende kabaretdanser Angélique.

Angélique indgår i samtlige scener i filmen, og kameraet indkredser sig langsomt på hendes person i tilbagevendende nærbilleder af rygerhud, make-up og et hårdt prøvet ansigt. Party Girl er historien om hende.

Angélique har brugt hele sit voksenliv på at danse, ryge, flirte og smile med sine kabaretkolleger/veninder, der i løbet af årene, i modsætning til hende, er blevet yngre og yngre. Hendes liv ændres drastisk i mødet med den velmenende kunde, Michel, der tilbyder hende et mere tilbagetrukket ”voksenliv” som mand og kone.

ANMELDELSE AF:
Party Girl

ORDET SYNES:

4-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Marie Amachoukeli, Claire Burger & Samuel Theis

LAND:
Frankrig

Fra dette udgangspunkt fortælles historien om en kvinde, der prøver at indhente det forsømte. I det nye liv med Michel søger Angélique tilbage til noget af den tabte tid og forsøger ikke mindst at (gen)oprette et forhold til sine fire børn.

For det forventes af en kvinde, at hun er hustru, mor, bedstemor og er hengiven i alle disse relationer. Men sådan en kvinde magter Angélique ikke at være, og tilskueren konfronteres flere gange med hendes åbenlyse mangler i relationerne til mand, børn, børnebørn og veninder.

Party Girl er et resultat af 3 franske filmskoleelevers samarbejde. Filmen er baseret på begivenheder fra den ene instruktørs (Samuel Theis) virkelige liv og fortæller historien om hans mor. Theis´ mor ligger selv krop til hovedrollen, og foruden hende optræder flere af de øvrige familiemedlemmer som sig selv i filmens cast.

De naturalistiske skuespilspræstationer er med til at give filmen sit socialrealistiske præg og særligt hovedrolleindehaver, Angélique Litzenburger, leverer en troværdig præstation som forpint, forvirret og festlig. Filmen er personlig, men får tegnet et nuanceret billede af dens hovedperson, der dels fremstår som selvoptaget og uoprettelig, dels som selvstændig kvinde, der ikke vil tage sig til tåls med det konforme.

Angélique får nævnt at hende selv og hendes søn (instruktøren) har mange lighedstræk. Filmen bliver måske på den måde også et tilbageholdt selvportræt, og man fornemmer derfor også forståelse for nogle af Angéliques brister som menneske.

Kabaretscenerne er flotte, stemningsfyldte og intime i de håndholdte kamerabevægelser og skaber en fin ramme for det miljø, Angélique lever og inhalerer for. En anden stærk scene i filmen udspiller sig under børnenes taler ved selve brylluppet. Særligt den yngste datter, Cynthia, rører ikke bare tilskueren, men også Angélique selv, der i den øvrige del af filmen helst ikke vil røres, fysisk såvel som følelsesmæssigt.

Party Girl er et fint portræt af en kvinde med nogle relevante og interessante eksistentielle overvejelser.  Filmen træder vande i nogen enkelte passager, men holder hvad den lover og kommer tæt på dens hovedkarakter. Måske kunne man have nået endnu mere på de ellers sparsomme 96 minutter, men Angéliques karakter blottes i alt fald for tilskueren i kabaretinteriørets ellers afdæmpede belysning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *