PAN: Barndommens uforglemmelige sus

Af Jeppe Asholt Norup

Dengang jeg var barn og så alting for første gang, forestillede jeg mig alle mulige spændende og skøre ting. Det var dengang, man gav sig lov til at drømme sig væk til fantasifulde verdener, hvor hverdagens trivialiteter fik et spark trolddom. Verdener, hvor det at flyve blev let som en leg.

Med J. M. Barries eventyr om sværdsvingende pirater, tryllestøvsfeer og kampen om evig ungdom, er fortællingen om Peter Pan et symbol på netop barndommens magiske dagdrømmerier. En kvalitet Disney og hans altid ukuelige appel til barndomsfantasien fik udnyttet, da han i 1953 gjorde Pan til et vaskeægte tegnefilmseventyr.

Joe Wrights spritnye udgave af Peter Pan tager udgangspunkt i samme barndomsridt, der åbner op for universet, så man atter bliver forført mod Ønskeøen. For ikke at koge suppe på samme trylleben, handler Wrights fortælling dog om Peter Pan, før Peter bliver til Pan og hans Ønskeø for alvor tog fart

Vi ser hvordan Pan begynder at flyve og ikke mindst møder den berygtede Kaptajn Klo. Et snedigt træk af Wright, som dermed gør det muligt, sammen med Pan, at opleve hele herligheden af fantasi og magi, som var det første gang.

ANMELDELSE AF:
Pan

ORDET SYNES:

4-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Joe Wright

LAND:
USA

På et børnehjem i London møder vi den 12-årige Peter spillet dejligt umiddelbart af australske Levi Miller. Anden Verdenskrig står i åben ild, og for at gnide salt i såret, har klosterets strikse abbedissefrue ikke meget tilovers for de små forældreløse drenge, der raser særligt hadsk mod den udfarende spilopmager Peter.

Elendighedens spændetrøje holder dog ikke længe i kombination med vores hovedperson, der midt i krigsbombningens virvar pågribes af galningeagtige himmelpirater, som slynger ham ombord på skudeoverfart mod Ønskeøen, alt imens Londons militærfly skyder forvildet omkring.

Sammen med Pan får man lov til at falde rundforvirret ned langs et dirrende stofsejl, blive trukket over himmelhvælvet indviklet i reb og røre ved planeter langt over jordens luftlag. Rejsen mod ønskeøens farefulde verden vil uden tvivl huske mange på, hvordan det er og var at være barn.

Filmens indledende del er dog bedst. For selvom der er rystet godt i bolcheposen med fornyelser som den Nirvana-syngende herskerpirat Sortskæg (Hugh Jackman) og en ung Kaptajn Klo-scorekarl (Garrett Hedlund), der tilmed er blevet Pans fortrolige makker, bliver Wrights forhistorie om Peter Pan lidt for meget Harry Potter-jam om igen.

I en fantasiverden er Peter den udvalgte feprins Pan, der som den eneste kan bekæmpe den onde Sortskæg, fordi han har særlige evner, som han har arvet fra sin afdøde stammeføremor.

Det udmunder samtidig i, at filmen er en kende oversentimental i følelserne mellem Pan og hans mor. Men selv bliver jeg da også lidt rørstrømsk og vemodig, når jeg vender blikket mod mine egne barndomsfantasier. Wrights Pan gør det i hvert fald let for barnlige sjæle at tænke på det bedste, man ved.

Kommentarer