På bagsædet med Nick Cave

Af Philip Due Bostrup

Nick Cave har haft sin gang på jordkloden i 20.000 dage. Manden har ikke ligefrem ligget uproduktiv hen, men har gennem årene med the Bad Seeds produceret et utal af anmelderroste albums og opnået en kultlignende bevægelse omkring sin person. Cave har til fulde levet livet som rockstjerne, hvor musikken er gået hånd i hånd med et skødesløst forhold til alkohol og stoffer. 20.000 Days on Earth følger fænomenet Nick Cave i én enkelt dag, hvor man som seer får et fængende indblik i hans tanker og univers.

Filmen tilhører tydeligt genren docufiction og næsten alt er iscenesat eller på forhånd nedfældet i et manuskript. Til tider er der efter sigende tale om improvisation, som når Cave snakker med psykologen Darian Leader i en længere terapeutisk samtale om bl.a. tidligere misbrug. Langt tættere på fiktionens verden er den række samtaler, Cave fører i sin bil, hvor personer fra hans fortid dukker op på nærmest spøgelseslignende vis. Eksempelvis får Cave besøg af den australske popsangerinde Kylie Minogue, som han skabte sin mest kommercielt succesfulde single med. I det ene øjeblik taler Kylie Minogue ivrigt fra bagsædet og i det næste sidder Cave alene tilbage, nærmest som var hun blot et foster af hans fantasi.

Fremstillingen af Cave differentierer mellem at vise ham som stilfærdig tænker og som larger-than-life rocklegende. Til tider tilbyder han almindelig livsvisdom, som da han beretter om kvaliteten i at påbegynde noget, der umiddelbart virker som en dårlig idé, for derefter at finde meningen bag gennem selve processen. Andre gange ses han i nærmest narcissistisk lange koncertoptagelser, hvor publikum er i ren ekstase over hans nærværelse. Det går hurtigt hen og bliver en smule for selvsmagende.

Nick Caves voice over er ofte tilstedeværende. Hans kommentarer balancerer generelt mellem det ærefrygtindgydende og det småprætentiøse. På et senere tidspunkt i filmen bekendtgør Cave bl.a., hvordan vejret bliver kontrolleret af hans sindsstemning. Han kan kontrollere vejret, men han kan ikke kontrollere sit sind. I samme stil giver han den fuldt ud som dommedagsprofet, da han forestiller sig, hvordan naturen engang vil lægge alt øde. Disse tanker bliver dog næsten altid leveret med overordentligt smukke billeder. Filmens billedside er formodentligt det stærkeste ved filmen. Dramatiske billeder af himlen, der åbner sig, kombineres med Caves karismatiske stemme og ledsager fremragende hans mørke sangunivers.

20.000 Days on Earth vil først og fremmes tiltrække fans af Nick Cave, men et langt større publikum vil kunne sætte pris på dette stemningsfyldte indblik i en kunstners sind.

ANMELDELSE AF:
20.000 Days on Earth

ORDET SYNES:
4-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Iain Forsyth & Jane Pollard

LAND:
Storbritannien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *