Ordets Top 5 – Biopics

Af Daniel Hartvig Nielsen

I anledning af premieren på biograffilmen Diana, en biopic om den engelske prinsesse Diana, bringer Ordet her deres top 5 over biopics, kort for biographical picture.

Bonnie og Clyde, filmhistoriens mest berygtede kærestepar.

5. Bonnie and Clyde (1967)
Filmen fortæller historien om det verdensberømte forbryderpar Bonnie og Clyde, spillet af Faye Dunaway og Warren Beatty. Instruktøren Arthur Penn var stærkt inspireret af den franske nybølge-stil og brugte historien om det unge utraditionelle par til at give den amerikanske film anno 1967 nyt liv og energi, og publikum elskede det. Filmens behandling af både sex og vold er vigtig i udviklingen af amerikansk film, og netop kombinationen af den europæiske stil og det amerikanske tema, gangster historien, banede vejen for flere store succesfulde film og instruktører op gennem 1970’erne, heriblandt Francis Ford Coppola og Sam Peckinpah.

På trods af filmens både kontroversielle skildring og brug af sex og vold blev filmen nomineret til hele 10 Oscars.

4. Amadeus (1984)
Milos Formans Oscar-vindende drama fortæller historien om den legendariske komponist Wolfgang Amadeus Mozart, spillet af Tom Hulce, fortalt gennem den rivaliserende komponist Antonio Salieri (F. Murray Abraham). Historien udspiller sig i det 18. århundredes Wien og giver et nøgent billede af et bindegalt geni.

På trods af, at det rivaliserende forhold mellem Mozart og Salieri eftersigende i høj grad er fiktionaliseret, er filmen et eventyrligt og underholdende portræt af en af verdenshistoriens mest berømte personligheder.

3. Lawrence of Arabia (1962)
Filmen er løst baseret på den forunderlige britiske officer T.E. Lawrences liv og hans felttog mod tyrkerne under Første Verdenskrig. David Leans film er stor i alle dimensioner og indeholder flere berømte scener. På trods af, at flere kritikere efterfølgende har stillet spørgsmålstegn ved filmens historiske akkuratesse, har mesterværket været inspiration for flere store filmskabere, herunder George Lucas, Steven Spielberg og Martin Scorsese. Især filmens setting og kulisser er fantastiske, og dette er på trods af, at man dengang ikke kunne benytte computereffekter.

Filmen vandt hele 7 Oscars, herunder bedste film, instruktør og musik.

Robert De Niro leverer hans måske stærkeste præstation i Raging Bull, godt hjulpet på vej af filmens intense og smukke sort-hvid boksekampe.

2. Raging Bull (1980)
Martin Scorseses biografiske boksefilm fortæller historien om den tidligere mellemvægtsmester Jake La Motta, spillet af Robert De Niro. Filmen er en stærk fortælling, der viser mesterens fald fra topbokser til kvabset, afdanket entertainer – en mand, der ikke lærer noget undervejs og aldrig formår at værdsætte, hvad han opnår. Den sort-hvide fotografering og de intense boksekampe har skabt nogle smukke og legendariske scener, der er gået over i filmhistorien.

Især Robert De Niros præstation er med til at gøre denne film ganske unik, og han blev da også belønnet med en velfortjent Oscar. Filmatiseringen var et personligt projekt for De Niro, der gik all-in og således tog 30 kg på for at komme i ét med karakteren.

1. The Passion of Joan of Arc (1928)
Danske Carl Th. Dreyers stumfilmsmesterværk er modsat alle hans andre film baseret på officielle udskrifter fra retssagen mod Jeanne D’Arcs, omend de formentlig er nøje udvalgt til filmens formål.

Filmen fortæller historien om Frankrigs berømte martyrs retssag og henrettelse i 1431. Renée Falconetti leverer en intens præstation som Jeanne, der formår at brænde igennem i Dreyers nærbilleder. Til trods for at filmen fik bygget det dyreste set nogensinde for en europæisk film på det tidspunkt, valgte Dreyer hovedsageligt at filme i nærbilleder, noget som irriterede filmens producenter gevaldigt. Fokusset fra Dreyer lå i skuespillernes ansigtstræk, og han valgt derfor også, at skuespillerne ikke skulle bære make-up.

Dreyers radikale måde at skabe rumfornemmelse på og gennem den borende intensitet skabes en film, som forsat vokser i lang tid, efter man har set den, og dette er på trods af, at der ikke bliver sagt et ord.

Gennem Dreyers nærbilleder leverer Renée Falconetti en af filmhistoriens stærkeste præstationer som Jeanne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *