Olsen-Banden er gået til bunds…

Af Daniel Hartvig Nielsen

I 2010 havde den første computeranimerede Olsen-Banden-film ”Olsen-Banden på de Bonede Gulve” premiere, og med et billetslag på over 300.000 var en to’er (desværre) uundgåelig. Som I allerede kan se på min parentes, var jeg ikke begejstret for den første, og derfor var mine forventninger lave til denne efterfølger… Og de blev i den grad indfriet…

Olsen-Banden i knibe
Jeg har, siden jeg var helt lille, dyrket Erik Balling og Henning Bahs’ filmunivers, og især filmenes opfindsomhed og humor har tryllebundet mig til skærmen – noget som de nye film ikke har kunne genfinde på noget nært samme niveau.

Filmenes målgruppe er børn, men vel også store fans som mig, og hvis det er tilfældet, burde bagmændene skamme sig. Et af selskaberne bag er netop det danske animations-studie, A-film, som tidligere har stået bag Anders Anden Matthesens succes ”Terkel i knibe” (2004), og det er netop dén humor, som de nye Bande-film dyrker; overdrivelser, vold, prutter og falden-på-halen komik. Humor på absolut laveste og værste plan. Hvor det virkede i Andens univers, falder det helt igennem i Olsen-Banden-universet, og netop når man tænker, at filmen ikke kan synke lavere, formår den at bevise det stik modsatte.

ANMELDELSE AF:
Olsen Banden på dybt vand

ORDET SYNES:
3-stars

PROD. ÅR:
2013

INSTRUKTØR:
Jørgen Lerdam

LAND:
Danmark

Manglende originalitet
Filmen starter med et kup på ”Ny Karls Berg” (ja, det hedder det altså i filmen), men da Egon er i spjældet, har Benny og Kjeld allieret sig med Bennys fordrukne bror, Dynamit-Harry. Kuppet ender, selvfølgelig, galt.

Egons løsladelse falder derfor på et tørt sted, især nu hvor Børges (en karakter, man ikke har valgt at genoplive i filmene?) datter skal optages på en ny skole, og Yvonne derfor skal bruge noget kapital – og Egon har, selvfølgelig, planen.

Ærke-skurken Bang Johansen og hans tvillingebror Bang Bang Johansen (en amerikaniseret skurk, helt uden for det oprindelig Olsen-Banden-univers) er indehavere af en olie-accelerator, som kan mangedoble verdens oliereserver og derfor er mange millioner kroner værd! Et flippet kup, der blandt andet involverer en oversavet mand og krokodiller, ender med, at Egon bliver taget til fange.

Han slipper mirakuløst væk, og hævngerrig som han er, planlægger han det helt store kup! De to Bang Johansen-brødre vil sælge olie-acceleratoren til et internationalt syndikat – og det er Egons intention at forpurre dette og stjæle syndikatets betalinger. Kuppet ender i en vild action-præget afslutning, der involverer Dynamit-Harry, eksplosioner, helikoptere, ubåde, skydevåben, missiler og prutter.

Filmen vrimler med referencer til de oprindelige Balling og Bahs-film, og det er som om, at man har udvalgt sjove episoder fra filmene og blandet dem sammen i én stor gryde og derefter krydret med overdrevet action og lavkomik. Filmen savner i den grad originalitet, filmens tyndbenede og uopfindsomme manuskript bliver nødt til at benytte sig af hele 3 kup (uden direkte forbindelse) og falden-på-halen komik for blot at strække dette bras til en bare nogenlunde normal spillelængde.

Filmens eneste lyspunkt er stemmerne, især Nikolaj Kopernikus som Benny og Anette Heick som Yvonne leverer imitationer i top, efterfulgt af Martin Buchs Egon, Kurt Ravns Kjeld, Lars Ranthes Dynamit-Harry, Henrik Lykkegaards Kriminalassistent Jensen og Søren Sætter-Lassens Bang Johnsen.

Filmen mangler i den grad Olsen-Bandens sjæl. Desværre skal navnet på en af dansk films største mastodonter nok tiltrække publikum til biograferne i efterårsferien. Olsen-Banden er ikke bare på dybt vand, de er helt der ude, hvor de ikke kan bunde, og selvom en prut redder dem i filmen, så efterlader den blot fans af de originale film med en grim smag i munden. Føj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *