OLE GIÆVER: ”Vi har fået lidt mere selvtillid i Norge”

Af Bjørn Juul Andersen

Under dette års Berlinale fangede Ordet den 37-årige nordmand Ole Giæver, der står bag den premiereaktuelle Mod Naturen, til en snak om at holde tingene simple, om den moderne familiefars dilemma og den store selvtillid i norsk film netop nu.

Hvorfor har du lavet en film om en mand, der prøver at finde sig selv i naturen?

”Der er flere ting bag. Konceptet bag filmen kom faktisk først. Jeg fik ideen under optagelserne til min forrige film, Fjellet fra 2011. Det var en lavbudgetfilm med to skuespillere, og al handlingen foregår ude i naturen. Mens jeg lavede filmen tænkte jeg, om det var muligt at lave et endnu enklere koncept med kun én person. Det var første spire til en idé om en film.

Hvis vi kan høre, hvad han tænker, sådan helt ucensureret, så kan det blive en interessant og morsom film. Jeg er interesseret i menneskets kamp for at finde sin plads i feltet mellem naturen og kulturen, det sociale. Det blev det underliggende tema i filmen. Balancen mellem kultur og natur. Det var ligesom udgangspunktet: konceptet og temaet”.

I filmen spiller Martins indre monolog en stor rolle. Hvornår besluttede du dig for, at den skulle drive filmen frem og ikke et decideret plot?  

”Næsten alle film har jo et slags plot, men det var vanskelligt at lave en tydelig struktur, når det bare er en indre monolog. Plotpunkterne skulle konstrueres sådan, at han kom frem til en tanke, som så leder til handling. Samtidig bruger jeg naturen til metaforisk at understrege Martins livssituation. Men det var også hele præmissen for projektet at udforske, hvad der går igennem en persons hoved. Specielt når man er ude i naturen, hvor tankerne får lov til at strømme frit: Placér et menneske ude i naturen og beskriv hans indre verden og vær med på en indre rejse for at finde ud af hvorfor, han ikke lever livet, som han vil”.

Hvor meget af dig selv har du lagt i Martin?

”Først og fremmest er det jo ikke en selvbiografi. Det var nødvendigt for mig at skabe en karakter. Hvis jeg skulle have lavet en film om mig selv, ville jeg være for meget optaget af at forsvare mig selv og vise, at jeg også har politiske og filosofiske tanker”.

Du ville have svært ved at tage afstand til karakteren?

”Ja, afstanden er vigtig. Martin er nødt til at være ærlig, og hvis jeg forsvarede ham på et personligt niveau, ville jeg lægge det over i karakteren. Det ville jo ikke være så let for mig at vise nogle af de pinlige og banale tanker, som roder rundt i hovedet på mennesker. Det er selvfølgelig vigtigt, at jeg selv kunne identificere mig med karakteren, og jeg ser ham som en slags slægtning til mig selv. En person det er gået lidt anderledes for end for mig selv”.

Den skandinaviske mands krise er de seneste år blevet udstillet i film af bl.a. Ruben Östlund, Joachim Trier og Nicolaj Arcel – og nu dig. Hvorfor er det så populært et tema?  

”Jeg tror, at det er noget i tiden. Det må det være. Man ser det også i litteraturen. Man skal tage mere del i hverdagslivet, og både mænd og kvinder oplever en distance i sit eget liv. Selvom der er meget ligestilling i Skandinavien har vi svært ved at finde ud af, hvilken rolle vi skal have som mænd og kvinder. Mandens rolle har transformeret sig siden tidligt i 1900-tallet fra at være ikke så deltagende i familielivet og have lov til at være lidt for sig selv, til nu at skulle være et familiemenneske.

Ligegyldigt hvor meget du prøver at lykkes som familiefar, så er det svært at finde balancen mellem at være selvstændig og et familiemenneske. Og kvinderne har taget den modsatte rejse fra at være familiens overhoved og husets beskytter til nu at være kommet på arbejdsmarkedet og helst skal have et liv uden for familien”.

Men prøver du at sige noget generelt om den skandinaviske mand?

”Nej, jeg oplever, at en instruktør som Ruben Östlund har været mere optaget af at sige ’det er det her, filmen handler om’ og ’det her er et portræt af den skandinaviske mand’. Det er ikke så vigtigt for mig. Jeg prøver at sige noget mere universelt. Derfor kan andre dog godt mene, at filmen har det samme tema, men for mig er det ikke vigtigt at sige, at det er et portræt af den skandinaviske mand”.

Norsk film har de seneste år leveret store internationale succeser som Max Manus, Troldejægeren, Headhunterne, Kon Tiki og selvfølgelig Joachim Triers Reprise og Oslo, 31. august. Kan du mærke, at norsk film er inde i en god periode?

”Ja, helt sikkert. Jeg tror, vi har fået lidt mere selvtillid i Norge. Der bliver lavet flere film. Det var problemet før. Danmark og Sverige fx havde en større filmproduktion end Norge, så vi lavede så få film, at det var vanskeligt at lave gode film, da langt størstedelen bliver dårlige! Nu får flere instruktører prøvet sig af”.

Så du har helt konkret kunne mærke, at du har fået bedre vilkår for at lave film?

”Det er selvfølgelig vanskeligt at sige, om jeg ville have fået chancen tidligere, men med den digitale revolution er det blevet muligt for flere at lave film. Men jeg tror, at selvtilliden er vigtig. Vi er blevet gode til både at satse på kommercielle film samt fået enkelte instruktører ud i verden. Jeg vil klart satse på den kunstneriske film, men jeg tror, det er vigtigt at satse på begge dele”.

Mod Naturen har premiere torsdag d. 26/03.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *