Ny ungdomsblockbuster løber dén sikkert i mål

Af Daniel Hartvig Nielsen

Instruktørdebutanten Wes Ball har kaldt sin film The Maze Runner for en blanding mellem romanen Fluernes Herre og tv-serien Lost – og det er ikke meget galt. The Maze Runner kan nemlig meget vel blive det næste store ungdomsfranchise á la The Hunger Games.

Thomas (Dylan O’Brien) vågner op med hukommelsestab og opdager, at han befinder sig blandt en gruppe af jævnaldrende drenge i en lysning omringet af en høj stenmur, uden at vide hvorfor de er der. Hver morgen åbnes porten ind til en stor labyrint, som de formoder må være deres eneste vej ud derfra, og en gruppe af udvalgte og modige drenge, kaldet ”Runners”, forsøger hver dag at kortlægge labyrinten. Men de skal være ude inden solnedgang, hvor portene igen lukker, for ingen har endnu overlevet en nat i labyrinten.

Det viser sig, at Thomas ikke er som de andre, og da han finder en mulig udvej, opstår en splittelse i den fasttømrede gruppe af drenge. Og det er netop denne splittelse, den mystiske labyrint og mysteriet om, hvorfor de er der, som er omdrejningspunktet i The Maze Runner.

Baseret på en række yderst populære ungdomsromaner og med Dylan O’Brien, kendt fra MTV-serien Teen Wolf i spidsen, er det tydeligt, at man satser på det unge publikum. Men The Maze Runner forfalder aldrig til at blive for plat eller smart. Tværtimod holder filmen et højt niveau hele vejen igennem. Selvom historien delvist er set før, formår filmen stadig at engagere og fastholde seeren med en god blanding af action, intensitet, twists og gys – og højest overraskende intet dominerende kærlighedsplot, hvilket er en befrielse set i lyset af de tilbagevendende kærlighedsklichéer i ungdomsfilmen. Flere ting peger dog i retningen af et sådan plot i en kommende to’er. Instruktør Wes Ball virker skarp og velovervejet i sin debut, også selvom han ikke kan løbe fra blockbuster appellen.

Med The Maze Runner stilles flere spørgsmål end der gives svar, og der lægges således op til en serie af film. Så om endnu en film er klar til at indtage verdens unge a lá Twilight og The Hunger Games, er endnu uvist, men mit bud er ja. The Maze Runner er nemlig en velstruktureret løbetur som udnytter dens potentiale – også selvom slutningen virker mere fokuseret på at lægge op til sin efterfølger end egentlig at komme ordentlig i mål. Så selvom labyrinten er løst venter et formentlig langt større puslespil – og tiden må vise, om det kan leve op til oplægget.

En labyrint kan beskrives som ”et overskueligt system af gange, gennem hvilket der som regel kun fører én vej, mens der kan være mange blindeveje” – og heldigvis har The Maze Runner styret uden om de allerværste blindeveje og fundet en fornuftig vej ud.

ANMELDELSE AF:
The Maze Runner

ORDET SYNES:
4-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Wes Ball

LAND:
USA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *