Ny stjernespækket Ridley Scott-film er mørk og modbydelig

Af Pelle Hegelund

Verden er vitterligt et gudsforladt sted, når den kommer under behandling af Cormac McCarthy. Når menneskeliv skal vejes mod bundter af pen- gesedler, er man ikke tvivl om udkommet. The Counselor er Cormac McCarthys debut som ma- nuskriptforfatter, men vi kender allerede hans univers fra andre film, mest prominent No Country for Old Men (2007), der er baseret på hans roman af samme navn og blev instrueret til flere Oscars af Coen-brødrene. Og ligesom i No Country for Old Men synes der ikke at være noget håb for de stakkels ka- rakterer i plottet. Ondskaben lurer i krogene, og ligene flyder i gaderne. Denne gang er det en anden af Hollywoods koryfæer, som fortolker McCarthys mørke univers, nemlig Ridley Scott, og det med et stjerne- spækket cast uden lige.

Michael Fassbinder spiller advokaten ”The Counselor”, som indlader sig på en risikabel narkohandel i Mexi- co i jagten på et liv i sus og dus med sin nye, smukke kone Laura (Penelope Cruz). Han etablerer forbindel- sen til et narkokartel gennem sin samarbejdspartner Reiner (Javier Bardem) og hans kæreste, den kyniske og skræmmende Malkina (Cameron Diaz). Både Reiner og mellemmanden Westray (Brad Pitt) advarer The Counselor om, hvilke konsekvenser det kan have at involvere sig i den kriminelle underverden, men han er villig til at løbe risikoen. Da nogen kaprer narkoforsendelsen, og indicierne pludselig peger på ham, ser det dog pludselig meget sort ud for The Counselor og Laura.

ANMELDELSE AF:
The Counselor

ORDET SYNES:
3-stars

PROD. ÅR:
2013

INSTRUKTØR:
Ridley Scott

LAND:
USA

En mørk, ond og ugennemskuelig verden
Alfred Hitchcock sagde engang i et tv-interview, at man som filmskaber har to værktøjer til at skabe reakti- oner hos publikum i en spændingsfilm – surprise og suspense. Surprise giver sig selv – f.eks. en pludselig eksplosion som publikum ikke havde forventet. Suspense skabes, når publikum indvies i, at helten er i fare og så tvinges til at se ham gå lige mod fælden. Selvom der er flere rigtig gode suspense-scener i The Counse- lor, er det faktisk noget helt tredje, der skaber hovedparten af spændingen. Scott og McCarthy føjer et nyt element til spændingsværktøjskassen. I The Counselor er det alt det, vi ikke ved, der er uhyggeligt! Historien er meget fragmenteret, og kameraet svæver over handlingen og giver os spredte brikker af et puslespil vi aldrig rigtig føler, vi når til bunds i. I stedet får man den klaustrofobiske følelse af, at den ansigtsløse fjende, mafiaen, venter rundt om hvert et hjørne, og at det er hele universet, der er ondt! Og det er virkelig effek- tivt. The Counselor er en meget, meget medrivende og spændende thriller. Når spændingen så krydres med nogle af de mest brutale, blodige og originale drab, jeg har set på film længe.. – ja, så er hele kroppen i alarmberedskab!

Masser af mundgejl og kvinder som sex-engle og rovdyr
Enkelte anker har jeg dog også imod The Counselor. Selvom plottet er fragmenteret, er det også stramt og skåret ind til benet, hvilket selvfølgelig er godt for historien og bidrager til spændingen, men til tider bliver karaktererne simpelthen så tyndslidte og reduceret til deres plot-funktioner, at det bliver karikeret. Mest tydeligt er det, når Reiner og Westray begge to, og i scener der lægger lige efter hinanden, meget insiste- rende prøver at fortælle The Counselor, hvor risikabelt det er at arbejde med kartellet – og før vi ved af det, er handlen gået i vasken, og The Counselor er i store problemer. Det er ca. ligeså subtilt som at indsætte en mellemtekst med ordene ”Pas på! – gør det ikke!”. Og når deres advarsler tilmed leveres i badass- punchlines som ”You may think there are things that these people would simply be incapable of. There are not” og ”Do you know why Jesus wasn’t born in Mexico?… He couldn’t find three wisemen or a whore” – ja så er det meget svært at bevare indlevelsen intakt.

Dertil kommer, at filmens kvindeportræt i bedste fald er virkelig, virkelig åndssvagt, i værste fald sexistisk. Det udgøres af to figurer, der er er diametral modsatte, men lige stupide og stereotype. Den engle-agtige, passive Laura, som inkarnerer offerrollen til det yderste. Overfor den kyniske, manipulerende og dyriske Malkina, som har leoparder som kæledyr og bogstavelig talt har leopard-pletter tatoveret henover siden. Begges seksualitet er meget eksplicit tilstede i filmen. Laura modtager en heftig omgang oralsex af The Counselor i filmens første scene, mens Malkina i en mindst ligeså heftig scene ”knepper Reiners bil” – jeg vil overlade visualiseringen til jer selv. På forskellige måder er sex deres magtmiddel overfor mændene. De to reduceres til henholdsvis offer og kynisk manipulator, og begges eneste væsentlig karaktertræk er deres seksualitet. Og som om det ikke var slemt nok, er det også kvindernes skyld, at mændene opfører sig som dyr. Som Westray forklarer det til The Counselor; så havde han gerne trukket sig fra kriminaliteten for år tilbage. Hvorfor han stadig gør det? På grund af kvinderne. Det er tilsyneladende alt kvinderne vil have – penge og magt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *