NOW YOU SEE ME 2: Med et es eller to i ærmet

Af Niels Harpøth

Rytterne, kvartetten af tryllekunstnere-cum-tyveknægte, har levet i skjul i over et år efter det afsluttende nummer i Now You See Me. Den arrogante Atlas (Jesse Eisenberg) – altid sulten efter opmærksomhed – graver i det hemmelige selskab, Øjets, historie, mens Merritt (Woody Harrelson) og Jack (Dave Franco) slår kedsomheden ihjel ved at lære hinanden deres respektive tricks. Væk er Henley. Nok fordi at Isla Fisher ikke gad ikke forny sin kontrakt. I stedet får gutterne nu selvskab af den noget mindre erfarne, men langt mere snakkesagelige, Lula (Lizzy Caplan). Da en ny aktion endelige annonceres af deres leder, “FBI-agenten” Dylan (Mark Ruffalo), går intet efter planen. Dylan afsløres, og Rytterne finder sig selv teleporteret til Macao af Walter Mabry, spillet af Daniel Radcliffe i et ganske charmerende stykke stunt-casting, hvilket egentlig er meget eksemplarisk for hele filmen: Det er ret sjovt, meget fjollet og uden nogen egentlige konsekvenser. Meget lig Harrelsons dobbelte rolle, når han spiller sin identiske tvillingebror, Chase. Bliver det brugt til at lege med identitet og forvekslinger? Nej, men det er dobbelt op på Woody, hvilket ingen tager skade af.

På trods af en forspildt chance eller to står NYSM2 stadig som en markant forbedring på sin forgænger. Væk er den ubærlige selvfedme der i samspillet med et tredjerangs-manuskript gjorde forgængeren til en nærmest ubærlig og ekstremt irriterende oplevelse. I stedet for konstant at forsøge at snøre publikum vælger filmen øjeblikkeligt at afsløre, hvordan de forskellige tricks og illusioner blev udført. Det er stadig nøjagtigt lige så usandsynligt og halvtåbeligt, men i stedet for et selvtilfreds og øretæveindbydende smil på læben flyver NYSM2 igennem sine to timer med et gavtyvs-glimt i øjet, der gør det decideret svært, ikke at blive revet med. Pokker tage det vakkelvorne manuskript.

ANMELDELSE AF:
Now You See Me 2

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Jon M. Chu

LAND:
USA

Man skal ikke gøre meget mere end at puste til korthuset, før det så småt begynder at falde sammen. Selv en af filmens hovedsekvenser, hvor de fire illusionister kaster et macguffin-spillekort til hinanden – da det ikke må opdages, mens de visiteres af nogle vagter – kræver, at man som publikum sluger en hel kamel. I filmens univers besidder kun tryllekunstnere perifert syn. Men hvis man lig vagterne formår at vende det blinde øje til nogle logiske spring, der let kunne give eksplosivt næseblod, så er der guf at hente. Det hjælper selvfølgelig også, at holdet af skuespillere får en saltvandsindsprøjtning i tilføjelserne af førnævnte Caplan og Radcliffe, der lige præcis formår at løfte materialet. NYSM2 er nemlig ren blockbuster-candyfloss. Det smelter, så snart det rammer tungen. Den har ikke meget andet på hjerte end underholdning, og den har nok flair til at komme relativt sikkert i mål. Med en let håndbevægelse får den to timer til at forsvinde – og selvom man godt kan skimte dem oppe i ærmet, lader man barnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *