Liam i luften

Af Rasmus Molin Friis

Non-Stop er garant for såvel effektiv spænding som tykke Hollywood-klichéer 40.000 fod over landjorden.

I filmen fanges Liam Neesons plagede flybetjent Bill Marks i et drabeligt spil, da han på en af sine vagter modtager en foruroligende tekstbesked fra en medpassager. Den ukendte skurk vil angiveligt dræbe en person hvert tyvende minut, medmindre han eller hun modtager en kontooverførsel på 150 millioner dollars. Mens Marks’ overordnede på landjorden ikke tøver med at mistænke den alkoholiserede flybetjent for kapringen, indleder han selv jagten på gerningsmanden blandt passagererne.

Klassisk spænding

Non-Stop er skåret efter en velkendt skabelon, hvor deadlines og plottwists forstærker den narrative fremdrift. Allerede i filmens urovækkende åbningssekvens, hvori Marks’ blik mistænksomt glider over hans kommende medpassagerer, er skabernes mission tydelig: De ønsker at fastholde seeren i et jerngreb fra første til sidste frame.

ANMELDELSE AF:
Non-Stop

ORDET SYNES:
3-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Jaume Collet-Sera

LAND:
USA/UK/Frankrig

Man kan mistænke Neeson for at vælge sine film ud fra antallet af nævekampe. PR-foto.

Langt hen ad vejen lykkes målsætningen. Instruktør Jaume Collet-Serra overvinder settingens rumlige begrænsninger og skaber en dynamisk æstetik – ikke mindst gennem en opfindsom levendegørelse af sms-udvekslingerne – mens de mange plottwists mestendels eksekveres med sikker hånd. Således holdes spændingen længe intakt.

Den svære afsløring

Det vil sige, indtil den pirrende mystik fortrænges af den uundgåelige forløsning – eller rettere det uundgåelige antiklimaks. For det er i sandhed sjældent, at den konventionelle thriller evner at forløse uvisheden på fyldestgørende vis. Såvel spændingen som gyset har alle dage fået næring af det skjulte – det, vi ikke ved – men i det øjeblik, det skjulte åbenbares, mister thrilleren som regel sit momentum. Således også Non-Stop, hvis centrale afsløring er et af filmårets hidtil største ”nå”-øjeblikke.

Julianne Moore i en af hendes mere forglemmelige roller. PR-foto.

Allerede inden da har filmens mekaniske eksposition dog sørget for en svækkelse af det føromtalte jerngreb: Selv om tilbageholdelsen af information er et nøgleelement i Non-Stop såvel som i thrillergenren generelt, er det tvivlsomt, om Marks’ klichétunge baggrundshistorie havde fortjent mere end en kort bemærkning i filmens indledning. Skaberne har øjensynligt haft så travlt med at være udspekulerede, at de har glemt at spekulere over det dramatiske indhold.

Pleje til dunkende hoveder

I hvert fald understreger de mange strygervenlige scener, designet til at helgengøre Neesons flybetjent, at Non-Stop ikke just flyder over med menneskelig indsigt. I disse momenter ligner den højspændte flyfilm snarere en uheldig filmatisering af Screenwriting for Dummies.

Således vil Non-Stop ikke hjemsøge andre end hårdkogte Neeson-fans i mange øjeblikke efter den sentimentale slutning; den er som skabt til at fortone sig i glemslen. På den anden side har jeg bestemt set kedeligere film i biografen, og skulle man vågne op med tømmermænd en søndag morgen, er det oplagt at tage på transatlantisk flyrejse med Neeson og co.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *