Anmeldelse
NØDDEKNÆKKEREN OG DE FIRE KONGERIGER: Et fortryllende, men mangelfuldt univers

Af Terese Holm Pedersen

Nøddeknækkeren og de fire kongeriger, har som udgangspunkt alle muligheder for at blive en succes. Filmens historie drager nemlig inspiration fra E.T.A. Hoffmanns velkendte roman ’Nøddeknækkeren og Musekongen’. Det er dog ikke helt samme indhold som bogen, hvilket er modigt, men det kræver også at filmen kan fange seerne i den modificerede historie.

Handlingen centrerer sig om den intelligente unge pige Clara (Mackenzie Foy), der prøver at leve med smerten efter sin mors død, og juleaften får hun og hendes to søskende gaver fra netop moderen. Clara får et guldæg, men til stor skuffelse kan ægget ikke åbnes – der mangler en helt speciel nøgle. I jagten på den bliver Clara efterfølgende draget ind i en fortryllende parallelverden, hvor både en hær af mus, finurlige kongeriger og en hemmelighed om hendes afdøde mor venter.

Disney har en magisk evne til at få de gamle klassikere vakt til live på en fortryllende måde, men godt placeret i den mørke biograf, syntes jeg dog at Nøddeknækkeren og de fire kongeriger mangler substans. Filmen virker en smule forhastet, især i de lidt overfladiske introduktioner til de fire kongeriger.

Rigernes historie bliver vist via en smuk ballet forestilling, og her introduceres konflikten med Mor Rød (Helen Mirren), som er regent for det fjerde og problematiske kongerige. Dette kunne tænkes at være en spændende måde at fremvise situationen på, men ender desværre blot med, at man sidder forvirret tilbage med spørgsmålet ”Får vi ikke mere at vide?”.  Den lynhurtige gennemgang af Sneflokkeland, Blomsterland og Snoldeland, lader seerne hungre efter at se mere til disse kongeriger – men her bliver man snydt.

Generelt er der i filmens 99 minutter intet visuelt og lydmæssigt at sætte en finger på. Instruktør Lasse Hallström og Disney tryllebinder seeren ind i et smukt og eventyrligt univers, hvor de fire kongeriger og deres karakter-typer er gennemført med bravur. Der er masser af finurlige detaljer i eventyr-universet, såsom feen Sukkergodts spiselige candyfloss-hår og en sød og kæk mus. Læg dertil det store og yderst imponerende slot, der binder de fire kongeriger sammen.

Alligevel sidder man tilbage med en følelse af ikke-udløst forventning.

For filmen har virkelig potentiale, men desværre er der simpelthen meget der kunne have været gjort markant bedre. F.eks. er antallet af karakterer, man som seer skal tage stilling til, noget overvældende. Det virker som om, at der er fokuseret mere på at have stjerneskuespillerne med, end at de egentlig passer til karaktererne.

Tydeligst ses dette med Keira Knightley i rollen som den lyserøde fe Sukkergodt. Ændringen fra at være den sukkersøde og sprudlende fe, til at blive fuldstændig magtliderlig flopper fuldstændigt. Hendes optræden er utroværdig, hvilket gør at man som seer aldrig helt ser hende som den store trussel mod freden i de fire kongeriger, hvilket jo egentligt var meningen.

17-årige Mackenzie Foy leverer derimod en aldeles charmerende præstation, som den nysgerrige og selvstændige Clara, der tager kampen op, sammen med sin trofaste og sympatiske kompagnon, soldaten Philip (Jayden Fowora-Knight).

Nøddeknækkeren og de fire kongeriger bliver nok ikke en ny Disney-favorit. Lasse Hallström formår på en flot måde at udnytte filmuniversets visuelle potentiale, men den er generelt mangelfuld. Man kunne med fordel have brugt mindre tid på at haste igennem universets udfordringer, og mere tid på at udvikle de enkelte karakterer, samt selve historien – det ville have efterladt filmen med et markant bedre helhedsindtryk.