NIGHTCRAWLER: Mørk, grum og samfundssatirisk

Af Daniel Hartvig Nielsen

Jake Gyllenhaal markerer sig i Nightcrawler, der er en ond, satirisk fortælling om et samfund, hvor kun tallene på bundlinjen og den individuelles succes tæller.

Ingen vil ansætte den arbejdsløse Lou Bloom (Gyllenhaal), der må tjene til sin eksistens gennem kriminalitet. Men en aften bliver han introduceret for de såkaldte ”nightcrawlers”, der er en række freelance fotografer, der filmer nattens ulykker og kriminalitet og sælger det til tv-stationerne. Bloom øjner en mulighed og udstyret med et kamera og en politiradio, begynder han for sig selv. Mødet med tv-redaktøren Nina (Rene Russo) bliver starten på et fast samarbejde, som kun stiger i intensitet – for jo mere blod, jo bedre.

Med Nightcrawler sætter instruktør- og manuskriptforfatter Dan Gilroy kritikken af den amerikanske drøm, samfundsøkonomien og medierne på spidsen. I et samfund, hvor minimumslønnen er så lav, at den gængse amerikaner ikke kan leve af den, må man følge sine egne veje – og det gør Lou Bloom. Men hvor langt bør man gå? Bloom går meget langt, ja moralsk set, alt for langt.

Medierne manipulerer med historierne og seeren, og blodige billeder skal fastholde og skræmme seeren til at blive hængende – og uden hensyn til ofre eller måde, hvorpå man anskaffer sig materialet.

ANMELDELSE AF:
Nightcrawler

ORDET SYNES:
4-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Dan Gilroy

LAND:
USA

Karakteren Lou Bloom lægger sig i tråd med Robert Di Niros filmhistoriske karakter Travis Bickle fra Martin Scorseses Taxi Driver (1976). For ligesom Travis så er Bloom også et produkt af samfundet – det forfærdende i Nightcrawler er dog ikke så meget Blooms psykotiske, markedsorienterede tankegang, men derimod dét samfund, der belønner ham for hans handlinger. Gyllenhaal har aldrig været grummere, og han formår at forene den både den ensomme og veltalende Bloom og den bindegale forretningsmand med storhedsvanvid.

Filmen foregår i L.A. og udspiller sig hovedsageligt om natten, hvor man fanger en bypuls, som er med til at højne intensitet og skabe den rette mørke, nærmest film noirske stemning. Tonen er mørk og satirisk, men det kan desværre ikke redde indtrykket af den samlede film, som undervejs godt kan virke overdrevet og lidt lang i spyttet.

Dan Gilroy vender med Nightcrawler kameraet mod medierne og den amerikanske drøm – og med et mørkt og til dels satirisk blik, og ikke mindst takket være Jake Gyllenhaal, lykkedes dette – og indlejrer samtidig nogle interessante problemstillinger. Hvem er den ansvarlige? Manden, som gør det? Eller samfundet, som presser ham til det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *