Musikæstetisk vampyrsymbolik

Af Cécile Anna-Camille Zimmermann

Only Lovers Left Alive er ikke en klassisk vampyrfilm om kærligheden mellem vampyrerne Adam og Eve. Jim Jarmusch har skabt et stærkt symbolsk mesterværk, der bidrager med et tiltrængt frisk pust til vampyrfilmsgenren.

manglerblod
De to elskende på gaden i Tangier i et kritisk moment. De er løbet tør for rent blod.

Adam og Eve har været gift gennem flere århundreder. De er vampyrer og lever i henholdsvis Detroit og Tangier – to ideelle byer at forsvinde i.  I det 21. århundrede er det svært at forblive under radaren, og de kæmper for ikke at blive opdaget. Dertil kommer, at det for dem livsnødvendige menneskeblod til stadighed er forgiftet, så de er afhængige af hospitaler til at skaffe dem rent type O blod sådan, at de ikke bliver forgiftet. Blod virker som et psykedelisk stof på dem, og filmen viser konsekvent deres henrykte reaktioner på blodet i slow motion.

ANMELDELSE AF:
Only Lovers Left Alive

ORDET SYNES:
6-stars

PROD. ÅR:
2013

INSTRUKTØR:
Jim Jarmusch

LAND:
England/Tyskland/

Frankrig/USA

Modsat moderne vampyrfilm og serier som Twilight (2008-2012) fokuserer Jarmusch ikke på vampyrernes overnaturlige kræfter og sexede væsen. Han vender blikket mod den romantiske tidløshed hos vampyrerne – den evige levetid og overvejelserne om, hvad alle erfaringerne indebærer. Filmen er fyldt af referencer til historiens store forfattere og musikere. Adam hang ud med Lord Byron, og Eves bedste vampyrven Marlowe er den virkelige Shakespeare.

Musikalitet og ’Zombier’

Jarmusch er i alle sine film dybt fascineret af musik, og denne film er ingen undtagelse. Musikken gennemsyrer alt og bliver pulsen i historien. Adam er selv musiker, og hans mørke elektroniske trancerock sætter tonen i filmen.

Evas egoistiske og ubetænksomme  søster Ava, der senere samme aften ’drikker’ fyren ved siden af, til stor fare og besvær for Adam og Eve.
Evas egoistiske og ubetænksomme søster Ava, der senere samme aften ’drikker’ fyren ved siden af, til stor fare og besvær for Adam og Eve.

Filmen er ikke kun en kærlighedshistorie mellem Adam og Eve, men ligeså meget en kærlighedserklæring til musikken og litteraturen. Det, der synes at holde de elskende i live, er deres kærlighed til musikken, som Adam mestrer, og litteraturen, som Eve og Marlowe forguder.

Efter at have levet utallige årtier er Adam dybt desillusioneret. ’Zombierne’, som han kalder menneskene, går rundt og gentager de samme fejl. Musikken og hans kærlighed til Eve holder ham midlertidigt oven vande. Eve læser Adam som en åben bog og skælder ham ud – hvorfor lader han ’Zombiernes’ dumhed få ham ned, når han kan danse og elske? Hun fokuserer på verdens skønhed – musikken og litteraturen – alt det fantastiske.

Kompromisløs narrativ rolighed

Jarmusch har altid kompromisløst undgået klassiske narrativer med klimakser og drama. På samme måde foregår Only Lovers Left Alive på de stille nattetidspunkter, og i stedet for en hed sexscene filmer han karakterernes nøgne, sovende kroppe. I stedet for at vise Eves søster Avas ubekymrede og dumdristige mord på en ’zombie’, finder Eve dem liggende i sofaen. Vi følger vampyrerne i deres rolige, overvejede momenter.

Der eksisterer en smuk tidløshed i filmen. Vi følger udelukkende vampyrerne om natten i deres tranceagtige rolighed, og filmen bruger konsekvent æstetisk slow motion, der får tiden til at virke både endeløs og stillestående. Dette er især tydeligt i filmens sælsomme intro, hvor Adam og Eve i hver deres by lytter til samme sang, mens kameraet langsomt snurrer ned fra loftet mod deres ansigter.

Evas egoistiske og ubetænksomme  søster Ava, der senere samme aften ’drikker’ fyren ved siden af, til stor fare og besvær for Adam og Eve.
Eve og Adam nyder hinanden i Adams musikalsk indrettede lejlighed i Detroit

Symbolsk modpol til Hollywood

Filmen gennemsyres af symbolik; navnene Adam og Eve er kun en lille del af den. Symbolikken diagnosticerer verdens og kunstens tilstand i dag.  Adam og Eve står for den ægte dybe kærlighed til musikken og litteraturen – modpolen er ’Zombierne’ og deres højborg Californien (heri ligger kritikken af Amerikansk populærkultur).

Eves anstrengende egoistiske søster Ava sidestilles med ’Zombierne’. Hun tromler gennem livet, eller døden om man vil, med fatale konsekvenser for alle omkring hende, hvilket hun hverken ænser eller anerkender.

Tranceæstetisk mesterværk

Jarmusch har overgået sig selv i denne musikalske ode til kærligheden og kunsten med sin samtidige kritik og bekymring for verden i dag. Filmens æstetisk slow motion-klangende nærvær suger seeren ind i vampyrernes melankolske mørke. Tidsløsheden og intensiteten insisterer dragende og forfører både øjne, tanker og øregange. Jeg vil stærkt anbefale filmen til alle Jarmusch- såvel som musik-, film- og litteratur-elskere. Se den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *