MONSIEUR CHOCOLAT: Den sorte scenekunstner

Af Patricia Smollerup

Franske Roschdy Zems Monsieur Chocolat er en fængslende rise and fall-fortælling, som er baseret på den sande historie om det franske makkerpar Rafaël Padilla, bedre kendt som Chocolat (Omar Sy) og George Footit (James Thierrée). I start 1900-tallets Paris revolutionerede de cirkuskunsten og skubbede grænserne for, hvad en sort borger flygtet fra slaveri kunne opnå i det franske samfund.

Filmens første del benytter en hjertevarm og humoristisk tone til at berette om duoens dannelse og udformningen af deres underholdende klovne-act. Netop dette show er et af de punkter, hvor filmen fungerer særlig godt. Gabriel Yareds fremragende score på lydsiden styrker dem, og der sættes en munter stemning, mens vi ser rytmiske, tempofyldte og eksplosive numre fyldt med grimasser og slapstick-komik. Dette er yderst underholdende. Særlig interessant er det, hvordan de to partnere i deres numre spiller på de stereotypiske forestillinger om sorte, som eksisterer blandt den borgerlige del af 1900-tallets franske befolkning.

Det parisiske borgerskab strømmer til cirkus, og Chocolat bliver den første succesrige sorte kunstner på de franske scener.

ANMELDELSE AF:
Monsieur Chocolat

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Roschdy Zem

LAND:
Frankrig

Men som filmen skrider frem, sætter en mere alvorlig tone ind, for Chocolat er sort, og den dybtliggende racediskrimination i det franske samfund kommer stadig mere til syne. Er hans succes en hån mod de hvide? Bliver han i virkeligheden kun accepteret af det hvide borgerskab, fordi numrene handler om en ”dum sort”, som bliver sparket af sin hvide makker? Er de overhovedet ligeværdige, og vil det franske publikum acceptere en sort som en ægte kunstner i en mere alvorlig rolle? Disse spørgsmål bringer filmen på banen, og den muntre begyndelse bliver balanceret særdeles godt med denne mere triste og tankevækkende del. Der skabes en perfekt kombination.

Skuespilpræstationerne er klart filmens stærkeste side. Omar Sy, som vi kender fra den anmelderroste De Urørlige (2012), er smilende og charmerende og bidrager med størstedelen af filmens humor. Samtidig med dette formår han helt fænomenalt at portrættere Chocolats kamp mod sig egen og det franske folks opfattelse af ham. Ligeledes er James Thierrée, som i øvrigt er barnebarn af Charlie Chaplin, dygtig i scenenumrene, hvor han og Sy har et stærkt samspil. Ydermere fungerer Thierrée med sin mere alvorlige og stramme fremtoning som en perfekt modsætning til Omar Sys mere varme karakter.

Filmens svageste punkt er dog dens forudsigelighed. Jeg blev ikke på noget tidspunkt sønderligt overrasket. Trods dette er Monsieur Chocolat dog en rørende historie om venskab, ambitioner, storhed og fald og med de raceuroligheder, som stadig i en grad finder sted i disse dage – et århundrede efter Thierrée og Chocolat-duoen – er værket relevant.

I sin balance mellem lette muntre øjeblikke og alvor, konflikt og uretfærdighed, skaber Zem tyngde og stof til eftertanke,  og Monsieur Chocolat er derfor en klart seværdig film.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *