Anmeldelse
MØDREGRUPPEN: Endelig en film der holder, hvad den lover

Af Christine Roederer

Mødregruppen (2019) er en dansk komedie af Charlotte Sachs Bostrup, der handler om en gruppe nybagte mødre – og så lige den homoseksuelle Mons, men han tæller også som en mor. Line (Danica Curcic) bor egentligt i Hong Kong med sin mand Bjørn (Anders W. Berthelsen), har barnepige til at tage sig af deres baby, går til store galaer, og nyder livet med penge på kontoen uden at tænke sig om.

Problemet er så lige, at Bjørn ender med tungen i skeden på barnepigen. Og så går det stærkt for Line, der tager baby med på et fly lige direkte tilbage til hjembyen Korinth, hvor hun er opvokset, og ikke har været i rigtig, rigtig lang tid. I Korinth møder hun fortiden, som hun efterlod i bakspejlet, da hun trådte ind i jetset-livet: kusinen Maja (Julie Agnete Vang) er stadig den samme pige, hun altid har været, og byen er altid lige så kedelig, som den altid har været.

Filmen er en af de film, som gør lige netop dét, den siger, den vil gøre: det er historien om en rig kvinde, der opdager at manden har været hende utro med barnepigen, og som tager barnet og sig selv tilbage til rødderne. Da hun møder de simple folk på landet, lærer hun at værdsætte de rigtige ting fremfor dyre kjoler og plastiknegle, og pludselig har hun endda både skiftet en ble og lært at lave havregrød fra bunden.

Men Mødregruppen bliver aldrig kedelig – alle medlemmerne af mødregruppen har nogle erfaringer, som Line kan bruge i kampen mod sin onde forretningsmand, der kommer for at tage babyen Christian fra hende. Nogle af pointerne bliver måske bragt op flere gange end det er nødvendigt, men det er ikke en af de film, hvor man tænker ‘kom nu videre!’. For den kommer faktisk videre, og alle de informationer, vi skal bruge til at forstå historien, kommer som de skal, i den rækkefølge de skal.

Kemien mellem Danica Curcic og de andre mødre er helt og aldeles fantastisk – man føler virkelig, at de hver især har været alle de forskellige skavankere igennem. Filmen er realistisk hvad angår babyerne – de bliver ikke kun brugt som en ting i mødrenes hånd, men får lov at være babyer. Der skal skiftes bleer, tages ammepude ud af BH’en, laves mos, gråd og grin, og alt dét, der ellers plejer at blive pisket væk i film, der har med de helt små mennesker at gøre.

Det eneste jeg egentlig synes, er lidt for langt ude, er at hovedkarakterne nogle gange kører lige lovlig hurtigt frem og tilbage mellem Korinth på Fyn og lufthavnen i Kastrup. Det føles, som om de bare kører frem og tilbage på ingen tid, men turen må da vare lidt længere end nogle enkelte timer… Når man nu endelig kan sætte fingeren på noget i filmen, så er det også okay, at det er dét.

For Mødregruppen er en sjov film – den giver dig et smil på læben, og den overrasker lige en anelse mere, end man tror, den vil gøre. Og så er babyer på film sgu altid skønne. Jeg kan i hvert fald ikke stå for de små, nuttede fjæser.

Kommentarer