MIN NYE VENINDE: Man sørger på hver sin måde

Af Thomas Hasse Therkildsen

Det er svært at miste sin bedste veninde for livet, men ikke så svært igen for Claire (Anaïs Demoustier), som hurtigt finder ny støtte i sin afdøde bedste venindes enkemand.

Det er dog ikke uden sine problemer, og både Claire og David (enkemanden spillet af Romain Duris) lærer nye ting om hinanden. Claire lærer dog mere end David og uden at sige for meget, skaber Davids afsløringer mange pinlige situationer.

Hele filmens præmis er baseret på én afsløring om David, og selvom denne frembringer tåkrummende scenarier, er det desværre ikke nok til at bære hele filmen. Claire stiller sig til rådighed som Davids støtte, når han forsøger at udleve sin drøm. Men Claire veksler mellem fuld støtte og det modsatte. Så det er svært at støtte hende som hovedkarakter, når hun tager åbenlyst dumme beslutninger og desuden leger med Davids følelser. Der er kan dog ikke sættes en finger på Demoustiers skuespil, som overbevisende er veninden i skyggen af den afdøde.

David står både for det tragiske og komiske, og filmen tager et ikke så unormalt emne op, der alligevel føles akavet for nogen blandt publikum, selvom de burde acceptere det. Men spørgsmålet er, om vi egentlig ikke allerede har accepteret det, og filmen synes flere år for sent ude. Det er dog ikke mindst en situation, der kan være svær for nogen, og emnet bliver fint normaliseret igennem filmens blanding af alvor og sjov.

ANMELDELSE AF:
Min nye veninde

ORDET SYNES:3-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:

François Ozon

LAND:
Frankrig

Desværre trækkes denne pointe i langdrag, og efter tåkrummerierne er overstået, og medlidenheden for David er opnået, har filmen ikke meget at byde på. Når dette sker, udvides filmens spilletid af Claires skødesløse valg. Man bliver næsten snydt af filmens emne, men den lægger sig i udkanten af romantic-comedy genren. Det er sørgeligt, da filmen sagtens kunne have mere dybde.

Det er dog gjort med kønne billeder og lidt for pæn stil. Karaktererne er alle del af det kære bourgeoisie, hvilket kunne være det perfekte miljø til spas og alvor, men filmen udnytter ikke denne mulighed. De smukke billeder falmer, når alle karakterernes nyindkøbte tøj afslører, hvor plastisk filmen egentlig er.

David formår ikke at brænde igennem, hvilket gør, at filmens budskab står gemt for de, der ikke allerede har forstået det. At man bør acceptere de fleste menneskers varierede personlighed, er et emne, der er let at score point på. Men når der ikke er gået op i detaljerne, og når hovedpersonens handlinger er svære at relatere til, svækkes det overordnede tema.

Min nye veninde scorer kun sine point ved at lade tilskuerne i et øjeblik tro, at det ikke er en Hollywood film, de ser. Hvis filmens formål var kun at lade maverne vende i pinlighedsfornemmelse, var den dog yderst succesfuld. Men filmen synes alt for meget som en fabriksproduktion fra Hollywood – på fransk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *