MIN LILLE SØSTER: Følelsesladet svensk søskendedrama

Af Trine Balle

Katja er Stellas storesøster. I Stellas øjne er Katja perfekt – hun er sjov og smuk, og så er hun skøjtebanens ukronede dronning, der tilmed undervises af den ældre Jacob, som Stella har et godt øje til. Men under den polerede overflade af disciplineret træning er Katja ved at krakelere, og det går op for Stella, at hendes største forbillede gemmer på en alvorlig hemmelighed i form af en altopædende spiseforstyrrelse.

Med udgangspunkt i instruktør Sanna Lenkens egen fortid med anoreksi, har hun med Min Lille Søster skabt en rørende fortælling om den usikre overgang fra barn til voksen og om at stå sammen som familie gennem en krise. Begivenhederne skildres gennem 12-årige Stellas øjne, hvilket giver en forfriskende anderledes vinkel på problematikken, der illustrerer, at det sommetider er den lille, der må passe på den store.

Søskendeforholdet sættes efterhånden på spidsen, og mens vi følger en lang konfliktoptrapning præget af løgne og manipulerende magtkampe, tydeliggøres det, at Stella gang på gang ender med at agere den voksne. Forældrene synes til gengæld overraskende blinde overfor sygdommens faresignaler, til en grænse, hvor det primært virker til gavn for plottets udvikling og eksplicitering af Stellas stærke karakter. Hun er nemlig den eneste, der bemærker, at Katja kun stikker til maden, smutter fra bordet og bruger al sin vågne tid på at løbe. Selv efter forældrene endelig konfronterer Katja med hendes problemer, accepterer de troligt, at hun vil klare det selv, og placerer hende på den vante piedestal af perfektion.

ANMELDELSE AF:
Min lille søster

ORDET SYNES: 4-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Sanna Lenken

LAND:
Sverige

På trods af den lidt for tydeliggjorte fremstilling af Stella som helten, er Min Lille Søster en overordentligt flot og velfortalt film. Lenkens socialrealistiske drama kunne let være kommet ud på glatis, men lykkes dog med at bevare fodfæstet og manifestere et budskab. Rebecka Josephson er enestående i rollen som den lille, gæve søster, og hendes naturlige umiddelbarhed og charme formår at krydre en alvorlig problemstilling med humor og håb. Den evner tilmed at prikke i tårekanalerne, især mod filmens slutning, hvor forældrene, uden forståelse for Katjas følelser, forsøger at tvinge hende til i det mindste at drikke lidt vand. Situationen er ubærlig, og sommerhuset de befinder sig i, sitrer af frustration, indtil bægeret bogstavelig talt flyder over, og Katja stikker af ind i de dybe svenske skove.

Min Lille Søster er alt i alt en aktuel film, med en skarp kommentar til de idealer, som unge piger på vej ind i voksenverdenen skal leve op til. De flotte billeder er tilsat et lækkert simpelt soundtrack, og filmen kan sagtens gøre sig fortjent til en plads i perlerækken af vigtige svenske ungdomsfilm som Fucking Åmål (1998) og Jalla Jalla (2000). Selvom filmen er oplagt til visning i folkeskolen, ender den forhåbentligt ikke udelukkende som undervisningsmateriale, da beretningen om de to søstre kan komme et meget større publikum til gavn end det.

Kommentarer