MESTERDETEKTIVEN SHERLOCK GNOMES:
Det skrøbelige porcelænsværk overlever

Der er nogle film, jeg glæder mig umådeligt meget til at se, og så er der film, jeg intet forhold har til.

Mesterdetektiven Sherlock Gnomes hører ind under sidstnævnte kategori. Den originale, Gnomeo og Julie (2011), har jeg ikke set, ligesom jeg ikke havde tænkt mig at se denne her, men det fik jeg lov til alligevel. Også selvom det ikke lige var min kop te.

Det her drejer sig om en crossover mellem Shakespeares Romeo og Julie og Doyles Sherlock Holmes, men i porcelænsnisseform, så kan man godt få sig et mindre chok. Crossovers i samme stil har man set mange af—specielt når det gælder de to ultra-klassiske historier—men når det bliver gjort i børnehøjde? Jeg frygtede, at det ville blive plat og kedeligt.

Men jeg blev positivt overrasket.

Grinene kommer naturligt som resultat af mange af vittighederne, også dem som børnene måske ikke forstår, men som forældrene kommer til at kunne grine af senere. London optræder som en karakter i sig selv, og der leges med stereotyperne. Sherlock Gnomes (Lasse Rimmer) springer bogstaveligt ind i historien og hans kompagnon Watson (Michael Hasselflug) bliver ladt i stikken af detektiven. Plottets opbygning og et af twistene er lette at forudse som voksen, men det fungerer alligevel meget godt, fordi der kommer et twist ud af twistet.

Filmen gentager de klassiske Holmes-troper: Reichenbach faldet, Baskerville hunden, Irene Adler, osv. Men også selvom de er blevet set, genset og genopfundet på mange hundrede forskellige måder, så giver det en god dynamik, når Watson og Sherlock bliver adskilt, og Watson ender med Gnomeo (Mikkel Hansen) og Sherlock med Julie (Maria Lucia Heiberg Rosenberg).

Det giver historien en frisk omdrejning og fremviser dynamikkerne mellem de to kendte litteraturpar, og da filmen tager et dramatisk vendepunkt, så bliver det også ligefrem spændende. Alle nisserne fra Gnomeo og Julies haver forsvinder nemlig på mystisk vis et par dage efter de er flyttet til London, og derefter begynder tingene at gå vildt for sig.

En ekskursion ind til Chinatown, det Naturhistoriske museum og London Bridge giver et dejligt indtryk af Sherlock Gnomes’ hjemby.

Filmen er god, men man kan mærke, at den er påtænkt det lidt yngre publikum. De vil få sig en ordentlig spændingsoplevelse og en introduktion til den famøse mesterdetektiv og hans følgesvend. Hvis de ikke kender Romeo og Julie, så får de en lektion i, hvad kærlighed betyder. De voksne kommer til at grine af de mere indforståede komiske indslag, og ender med at få et nyt indtryk af to historier, som vi ellers har set igen, og igen, og igen…