THE MAN FROM U.N.C.L.E: God, klassisk spionfilm

Af Bjarke Johansen

Vi befinder os i 1960’erne. En velklædt amerikansk mand træder ind hos et mekanikerværksted i Vestberlin for at tale med en ung kvinde, der arbejder der. Manden er Napoleon Solo (Henry Cavill), amerikansk specialagent. Kvinden er Gaby Teller (Alicia Vikander), datter af en videnskabsmand, der netop nu under tvang er ved at bygge en atombombe til nazisterne. Ham vil Solo og hans chefer gerne finde. Men det samme vil den russiske agent Illya Kuriyakin (Armie Hammer). Så da begge deres chefer bliver enige om at sætte dem til at arbejde sammen på opgaven bliver deres tålmodighed og deres loyalitet til deres agentselskaber sat på alvorlig prøve. Hvem finder bomben, og hvad vil de hver især gøre for at finde den først?

Med dette plot sætter The Man From U.N.C.L.E. sig omgående fast som et helt igennem klassisk spiondrama, hvor alle er toptrænede, og ingen helt stoler på hinanden.

Først og fremmest skal det siges, at både Cavill og Hammer er virkeligt underholdende i deres roller som amerikansk og russisk specialagent. Solos overlegne, næsten tidlig James Bond-agtige selvsikkerhed og stil, er i stærk kontrast til Kuriyakins voldelige, praktiske agent med hang til raseriudbrud. Selvom det på intet plan er noget nyt at se et umage makkerpar forsøge at redde verden, mens de skal vende sig til hinandens metoder, så er deres sammenspil virkelig underholdende, og de kan begge virkelig vise sig, når situationen spidser til.

ANMELDELSE AF:
The Man From U.N.C.L.E

ORDET SYNES:5-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Guy Ritchie

LAND:
USA & England

Vi har fat i et spiondrama helt efter bogen. Der sker pludselige skift i agenternes tilhørsforhold, deres mål, hæsblæsende action, og der er skurke lige så modbydelige, som de er tiltrækkende. Der er intet nyt under solen, men til gengæld er det leveret med nok kærlighed i manuskriptet til, at man næsten kun kan hygge sig i den tophemmelige agentverden.

Filmens instruktør, Guy Ritchie, har med film som Lock, Stock and Two Smoking Barrels (1998), Snatch (2000) og Sherlock Holmes (2009) slået sig fast som en instruktør, der med osende stilsikkerhed leverer action og komedie i vidunderlig symbiose. Og det er for det meste også tilfældet i The Man From U.N.C.L.E. Når han altså kan blive enig med sig selv om en stil. For selvom stilen er ovenud lækker i flere af filmens actionscener, så er de også vanvittigt forskellige. Det ene øjeblik leveres en scene i tegneserie-lignende paneler med lækker farvelægning, dernæst en actionscene skudt i store helikoptershots, og noget helt tredje næste gang. Variation er som regel dejligt, men her virker det bare som om, at filmen ikke kan blive enig med sig selv om, hvordan den skal se ud. Og den kan heller ikke blive enig med sig selv om, hvornår den slutter. Igen er det ikke som sådan nogle dårlige drejninger, filmen tager i sin sidste akt, men det er svært at blive ved med at være engageret, når man to gange når at tænke, om filmen egentlig ikke var færdig for et par minutter siden.

I det store hele er det dog peanuts. The Man From U.N.C.L.E. er en spionfilm, der elsker at være en spionfilm, og nyder hvert øjeblik den er på skærmen. Og det kan man også selv roligt gøre som publikum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *