Magi, magi, magi

Af Rose Marie Balslev Willert

Hvis man har set bare én eller to af Woody Allens tidligere film, kender man til hans kærlighed for magi og det overnaturlige. Magic in the Moonlight er ingen undtagelse, og med film som Midnight in Paris (2011) og You will meet a tall dark stranger (2010) bag sig er Woody Allen på hjemmebane med en romantisk, sødmefuld, men desværre alt for forudsigelig komedie.

Magic in the Moonlight udspiller sig i 1920’ernes Côte d’Azur med smukke palæer, jazzklubber og fantastisk natur. Stanley Crawford (Colin Firth), en britisk tryllekunstner og ekspert i

Der tales med de døde i Magic in the Moonlight. Foto: Scanbox.
Der tales med de døde i Magic in the Moonlight. Foto: Scanbox.

at afsløre svindelnumre, bliver inviteret til Sydfrankrig for at afsløre den tryllebindende og charmerende Sophie (Emma Stone), som hævder at kunne se ind i fremtiden og tale med de døde. Som modstander af alt spirituelt og overnaturligt er han overbevist om, at Sophie blot er en svindler, der lever af at narre rige, ældre mennesker. Men Stanleys svindlerekspertise sættes på prøve, jo mere ret Sophie får i sine forudsigelser, og han står pludselig i et dilemma, både professionelt og personligt.

ANMELDELSE AF:
Magic in the Moonlight

ORDET SYNES:
3-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Woody Allen

LAND:
USA

Sød musik opstår… selvfølgelig

Emma Stone har selv udtalt, at det på film-settet var svært ikke at blive ramt af den magiske stemning, og for hende er magien i filmen kærlighed. Den pessimistiske, kølige og rationelt tænkende Stanley får selv kærligheden at føle, da han møder Sophie. Hun tryllebinder ham med sine evner og magiske univers, og med sine store dådyrøjne og lillepige-smil kan man heller ikke bebrejde ham.

Colin Firth er suveræn som den snobbede, følelsesløse brite, og Emma Stone er en charmetrold som den muntre og letlevende Sophie. Alle filmens karakterer er skægge og finurlige – i bedste Woody Allen-stil – men samtidig også uhyggeligt intetsigende.

Lidt for meget happy-go-lucky

Magic in the Moonlight er underholdende og sødmefuld, men desværre ikke meget mere end det. Woody Allen er blevet så meget på overfladen hele filmen igennem, at selv hovedpersonernes følelser for hinanden ikke er oprigtige. Stanley udvikler sig undervejs, men på en alt for forudsigelig og ikke særlig overbevisende måde. Som publikum savnede jeg mere substans, drama, dybde eller kaos af en art, men filmen forbliver så let og sød, at jeg hverken tror på magien eller kærligheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *