THE LOFT: Smukke mænd og smukke kvinder er ikke en gåde

Af Ditte Fiil Ravn

Skamløst misbrugt med en dundrende hovedpine, mens du prøver at forstå, hvorfor du ikke havde forudset, at det her ville ske. Sådan skal det føles, når du har set en psykologisk thriller. En genre, som der er alt for få af, men så sandelig også er svær at mestre. På snedig vis skal fortællingen flytte din mistanke frem og tilbage, så du hele tiden er sikker på, at nu har du opklaret mysteriet. Sådan prøver The Loft også at behandle sin seer, men hovedet hamrer ikke som det skulle gøre.

Historiens omdrejningspunkt er aldeles indbydende: Fem mænd har købt en lejlighed, hvor de kan have diverse kvindebekendtskaber forbi, uden konerne ved det. Sikke en genial plan. Men en morgen ligger der altså en død kvinde i lejligheden, og så må de forræderiske fem opklare, hvad der er sket, og hvem der er skyld i det.

Mens opklaringen i lejligheden er i nutidens hænder, så flyver vi også friskt tilbage til fortiden, til dengang husbonderne erhvervede sig lejligheden. For hvad der er sket i dag har tråde i fortiden. På den måde lærer vi også mændene, deres koner og deres eskapader at kende.

Jeg kan afsløre for dig, at de alle er utroligt smukke mennesker, der snildt håndterer flirtende blikke og er ferme til dem selv. Med undtagelse af ham den tykke, som for resten også er den sjove og perverse. Italieneren er en slagsbror, og ham med brillerne er den usikre. Konerne er selvfølgelig knapt så pæne, som dem mændene har på sidelinjen, og oveni er de også utroligt usympatiske. For sådan er kvinder jo, når de er gift ikke? Karaktergalleriet er kort sagt unuanceret og alt for gennemskueligt. Ingen overraskelser her, og det er utroligt uinspirerende at overvære.

ANMELDELSE AF:
The Loft

ORDET SYNES:

3-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:

Erik Van Looy

LAND:
Belgien & USA

Især når filmen netop skal overraske og forvirre. Hvad en god psykologisk thriller gør er at lægge små spor ud, som både kan have al eller ingen betydning. Skabe karakterer der er troværdige for at vende dem 180 grader. The Loft lægger disse spor, men de er pakket ind i dårligt skuespil, usympatiske karakterer og generelt en altoverskyggende følelse af noget falsk og uægte. Smukke mennesker, der hygger sig med andre smukke mennesker, bliver en anelse kvalmt i længden. Især når du skal acceptere præmissen, at mænd bare er utro af natur.

Men ret skal være ret. Jeg kryber til korset og indrømmer, at jeg havde ikke forudset slutningen, og da først den kom, så blev koncentrationen skærpet. Desværre sker det først til sidst, og den første tredjedel af filmen er lidt tung og til tider belastende at overvære. The Loft er en to stjerners film, men i kraft af dens overraskende slutning, en vis underholdningsværdi og dens bidrag til en alt for lille genre sniger den sig op på tre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *