Lille mand mod systemet – igen-igen

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Charlotte Sachs Bostrup begår med Kartellet en ganske gedigen men aldeles intetsigende thriller om økonomisk kriminalitet, der forsøger at score point på aktualitet fordi den rammer i krisetider. Realiteten er dog, at den med sit flittige genregenbrug af både plot, visuelt udtryk og casting, føles mindst fem år gammel allerede.

I enhver genrefilm går man balancegang mellem at overholde og forny genrens konventioner. Der er utallige måder at pifte opskriften op på, men uanset hvad garanterer den ikke succes. Bostrup og co. er i dette tilfælde gået den ’sikre’ vej, og serverer en dybt oprigtig ’lille mand mod systemet’-thriller i matte, gråblå farver, med Anders W. Berthelsen som forurettet hverdagsdansker hvis familie kommer i fare da han trodser institutionaliseret uret.

Eller, fare er måske for meget sagt. Den lille mand er Lars Halbo, en bygmester med international karriere, der overtager sin fars haltende El & VVS-firma med eksponentiel ekspansion i tankerne. Uretten er et kartel af byggeselskaber, der prisfikser et par millioner

Den ærkedanske kernefamilie, der trues af kartellet!
Den ærkedanske kernefamilie, der trues af kartellet!

over markedsprisen for at finansiere deres egne luksusvillaer. Faren er en baldret rude derhjemme og sabotage på arbejdspladsen. Det er skræmmende først og fremmest fordi Lene Marie Christensen – hvis familiemor er så fåmælt og føjelig, at det grænser til feministisk fornærmelse– lader sig skræmme fra vid og sans af chikane, der må være enormt ubehagelig i den virkelig verden, men som virker tam i filmens. Amerikanerne havde i det mindste efterladt en død kat.

Det til trods…

… er der gode ting at komme efter. Man forstår hurtigt hvor det ender, men historien undgår større bump undervejs, og meget af skuespillet – Berthelsen, Christensen, Flemming Enevold som den joviale hovedmand (Don) Storgaardispansion i tankerne. Uretten er kartellet af andre r sin fars El & VVS-firma  er  og Jacob Lohmann som hans hidsige lakaj – er også solidt om ikke helt udadleligt. Enkelte velskrevne scener bliver endda hængende efter rulleteksterne, og en stor cadeau til filmskaberne for at tackle en samfundsrelevant men underbelyst problematik. Det er bare ikke nok.

”Hvis man vil spise kirsebær med de store drenge...”
”Hvis man vil spise kirsebær med de store drenge…”

Fotograf og medforfatter Henrik Kristensen fokuserer på historien frem for stilen, og det samme gælder musikken: det er velfungerende, men ikke mindeværdigt. Alle elementer går op i en mellemhøj enhed, der spiller fint selv på de bagerste rækker – men man kunne ønske at de var lagt i hænderne på en mere vovet instruktør end Charlotte Sachs Bostrup, hvis instruktørstil er mere håndværk end filmkunst.

Velfungerende, men ikke mindeværdig.

Der er en tendens til at trailere afslører mere af en films handling end de burde, at man reelt kan spare biografturen væk fordi man har set alt af interesse. Det gælder også her, ikke fordi traileren kommer med for mange spoilers, men fordi den så koncist opsummerer Kartellet, at filmen for de flestes vedkommende ikke gemmer flere overraskelser.

ANMELDELSE AF:
Kartellet

ORDET SYNES:
3-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Charlotte Sachs Bostrup

LAND:
Danmark

Kartellet er, på godt og ondt, en genrefilm. En triller snarere end en thriller: en familievenlig metervare med et ambitionsniveau svarende til en godnat-krimi på TV2. Det sagt er der gode ting at komme efter: spillet er fint, og problematikken virker som om den burde skabe flere overskrifter, end tilfældet er. Potentialet er desværre forløst til en forglemmelig film, der ikke skiller sig ud fra mængden, og hvis spændingskurve aldrig bliver rigtig stejl. I det mindste keder man sig kun en smule undervejs.

Kommentarer