Anmeldelse
LEGO FILMEN 2: Dine små søskende er også mennesker

Af Marcus Uhre

Et kort Warner Brothers logo. Et par sekunder med filmens titel. Og så er vi ellers i gang. LEGO Filmen 2 præsenterer på rekordtid sin skurk: Lillesøster!

Ja, denne gang bliver kampen ikke imod regelrytterens skarpe systematik, i stedet skal der her kæmpes mod en ny kreativ sværvægter: DUPLO-brikker, prinsessefigurer og små eksploderende hjerter med nuttede catchphrases. På et par minutter er byen totalsmadret og forvandlet til en dystopisk ørkenflække. Hvis filmens hovedbudskab ikke allerede er klargjort for alle, så råber skurken senere: “Det her sker ikke, det er en metafor for fantasiens forfald i en teenagers underbevidsthed.” Det kan måske kaldes en smule udpenslende. I virkeligheden er det et meget smart træk.

For katten er allerede ude af sækken: Den første LEGO-film gav os en kollektiv mavepuster, da den åbenbarede den genialitet, der lå bag idéen om et fortællerunivers udsprunget af et barns mentalitet. Den kan man altså bare ikke lige slå. Toeren vælger at benytte mange af de samme plotpunkter, og det er egentligt okay. Filmen accepterer, hvad den er: En simpel toer til en pissegod idé.

Denne selvopfattelse skaber en let og underholdende selvironi – og alt i alt en film, som kan slå kegler i familiehjemmene. For selvom lillesøster nok ikke føles ligeså skræmmende som tårnhøje far, så er der nok mange, der kan relatere til søskende, som kommer og ødelægger legen… Og forælderen, som må rede situationen ud.

Ligesom dens forgænger, er LEGO Filmen 2 fyldt med referencer til alskens popkultur. Men hvor referencerne styrkede den første films charme og koncept, føles det denne gang en smule billigere og påklistret. Dette er mere sandt i nogle dele af filmen end andre. Inden for et par minutter rejser hovedkarakteren Emmet (Timm Vladimir) fra sin Mad Max-verden gennem døren fra The Twilight Zone (1954-64) og ind i syresekvensen fra 2001: A Space Odyssey (1968). Filmen ved, at den har biografens børn i sin hule hånd, men er bange for, at forældrene falder i søvn, hvis den ikke konstant skriger referencer til “voksenfilm” ind i hovedet på dem.

De danske stemmer er lidt hit or miss. Ofte føles det som om, at de er blevet mixet forkert; at de danske stemmer lægger sig oven på filmen og ikke rigtig dykker ned og bliver til virkelig fiktion. På den anden side gives der overvejende gode præstationer. Ole Henriksen vender tilbage til animationen med en mellemstor rolle som wellness-guruen og DJ’en Balthazar. Udover sin genkendelige stemme, leverer han usædvanlig komik og velfortjent selvhøjtidelighed til en rolle, som ellers ville være en smule intetsigende.

Det absolutte højdepunkt må være Szhirleys fortolkning af Søstar-galaksens Dronning Jakabli Wajavil – en kanalisering af søsterens kreative energi-boost gennem 20 generiske LEGO-brikker, som kan forvandle sig til alt, hvad hjertet nu kan finde på. Szhirleys spil og formidable stemme dominerer to musicalnumre og overblænder alle filmens tidligere problemer. I disse scener overrasker Warner Brothers delegationen med et kreativt animationsarbejde, hvis lige sidst er set i blæksprutten fra Finding Dory (2016).

LEGO Filmen 2 er fantastisk farverig, fart over feltet, og frem for alt et værdigt bud på vinterferiens familiefilm. Ingen går tomhændede fra biografsalen!

Kommentarer