LÆGEN FRA CHAUSSY: Du mærker højest et lille prik

Af Rikke Bjørnholt Fink

Som udgangspunkt forventer jeg mig noget vidt forskelligt af et lægebesøg og en biograftur. Det at gå til lægen skal helst være så kedeligt som muligt. Her kan man sagtens undvære konflikt og følelsesmæssigt røre – lad det endelig være uden drama. Til gengæld forventer jeg, at de film jeg ser rykker op i mig, er medrivende og kommer længere ind under huden end en engangskanyle.

 

Jean-Pierre har (udover planetens mest franske navn) en praksis ude på landet i Normandiet. Her passer han sig selv og sine patienter uden det store postyr. Imidlertid bliver lægen selv diagnostiseret med en tumor i hjernen og er derfor nødt til at skære ned på sin arbejdsmængde. Han får derfor tilsendt Nathalie. Hun kommer fra byen og længes efter at være en del af noget mere personligt end en hospitalsafdeling. Jean-Pierre er på ingen måde vild med idéen og gør sit bedste for at sabotere den yngre kollega i starten. Det ender dog med at gå nogenlunde, som det altid gør, når mavesure mænd og energiske kvinder mødes på film.

 

ANMELDELSE AF:
Lægen fra Chaussy

ORDET SYNES:3-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Thomas Lilti

LAND:
Frankrig

Jean-Pierre spilles af François Cluzet, der nok klart er mest kendt fra De Urørlige, hvor han spiller den lamme Philippe. Det er egentlig hverken fordi han eller Marianne Denicourt, der spiller hans kollega, ikke gør deres bedste med materialet givet. Der mangler bare nogle flere strenge på alle karaktererne. Der er ligesom kun blevet plads i manuskriptet til et enkelt dominerende træk i selv dem, der virkelig skal bære historien. Han er sur og hun er frisk. Nok derfor bliver det aldrig rigtig relevant, selvom det langt fra er overfladiske eller uinteressante emner, der generelt behandles. Resten af karaktergalleriet har i øvrigt kun plads til stereotyper som den driftige, lokale forretningsmand, den milde sygeplejerske, den undertrykte kvinde og hendes onde mand.

 

Først og fremmest er Lægen fra Chaussy endt lidt med røven mellem to stole. Det er nemlig som om, den hverken er dyb eller smuk nok til at bære alle tunge emner som død og etik. Omvendt har den heller ikke den komik, der kunne gøre det okay alligevel. Den er bare et sted midtimellem.

 

Der hverken en latexhandskeklædt finger at sætte på det tekniske, visuelle eller skuespilsmæssige arbejde, for det er alt sammen fint. Helt fint. Der er de personer, der skal være vores guider i smalltown Frankrig, der aldrig kommer til at føles hele, og så glemmer man at investere sig på et tidspunkt. Jeg var meget rørt af slutningen indtil det gik op for mig, at det nok var fordi den var ledsaget af Nina Simone. Lægen fra Chaussy ender på tre meget fine stjerner, men ligeledes med en advarsel om, at din sidste blodprøve nok var mere oprivende.

 

Kommentarer