KVINDEN FRA BREST: En underlegen genfortælling

Af Anne Christine Fabricius

Er det acceptabelt, at medicinalindustrien har så stor en magt i samfundet, at de kan skjule informationer af økonomiske grunde? Det syntes Irène Frachon ikke. Spillet af Sidse Babett Knudsen, er Irène lægen, der tog kampen mod industrien og vandt. Hændelsen er virkelig, og filmen baserer sig på bogen om netop denne sag, som lægen Irène Frachon selv har skrevet.

I virkeligheden er historien en smule utrolig. Kvinden fra Brest handler om Mediator 150 mg-medicinen, som for eksempel i USA allerede blev forbudt tilbage i 1996. Men Frankrig fortsatte med at bruge Mediator-pillen helt indtil 2009. Først som hjælp til diabetesramte, herefter som slankepille. Men medicinen var ikke en hjælp for alle. Dette så Irène. Hun opdagede sammenhængen mellem pillen og forfærdelige konsekvenser hos patienterne. Filmen forsøger at dokumentere hele forløbet fra denne alvorlige opdagelse, til den hårde kamp mod en industri, der virker til altid at få det sidste ord.

Der er ingen tvivl om, at det er en vigtig hændelse. Den er alvorlig. Problemet er, at filmen kun formår at vise et kikset billede af, hvor hårdt forløbet var for Irène Frachon. Kvinden fra Brest gør nytte af nogle forældede og overflødige postproduktionseffekter, som trækker niveauet ned i en grad, hvor man har lyst til at spørge instruktøren Emmanuelle Bercot om, hvorfor disse overhovedet skulle indgå i det færdige produkt. Én af de alvorlige konsekvenser af Mediator-pillen er af kardiologisk karakter, men det er ikke nødvendigt at klippe lyden af en hurtig hjertebanken ind, for at forstå situations alvor. Tværtimod – det skaber en overgjort dramatik, som skaber en unødvendig følelse af stress hos seeren. Dette har i sidste ende en småkomisk effekt. I klipningen bliver der også taget nogle pudsige valg, hvilket desværre udelukkende forstærker den mærkelige komiske aspekt af filmen.

ANMELDELSE AF:
Kvinden fra Brest

ORDET SYNES: 

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Emmanuelle Bercot

LAND:
Frankrig

Man har efterhånden set Sidse Babett Knudsen i flere udenlandske roller, hvor hun har bevist sit værd som international skuespiller gang på gang. Derfor er det ikke overranskende, at hun også kan spille en fransk læge helt uden synlige vanskeligheder. Derudover er hendes gode kemi med skuespilleren Benoît Magimel, hendes research partner Antoine i filmen, nødvendig for at redde en række svagheder i manuskriptet. Sidse Babett Knudsen er altså med til at give Irène den karakterstyrke, som den virkelige Irène Frachon fortjener, hvilket manuskriptet i sig selv ikke formår at gøre.

Frankrig er uden tvivl et af de stærkeste produktionslande i verden, men Kvinden fra Brest vil ikke blive husket som en del af denne kvalitetsnorm. På trods af en yderst relevant sag som handling, føles Emmanuelle Bercots genfortælling en anelse uvedkommende.

Kommentarer