KUNG FU PANDA 3: Everybody was kung fu repeating

Af Bjarke Johansen

Efter sine tidligere eventyr er Po blevet komfortabel med sin rolle som Dragekriger. Men da en af hans læremesters, skildpadden Oogway, gamle fjender (Kai) vender tilbage fra åndeverdenen for at stjæle alle kung fu mestrernes kræfter, må Po gøre sig klar til kamp atter en gang. Det er dog kun en mester i åndelig energi kaldet Chi, som kan besejre Kai. Samtidig dukker Po’s hidtil ukendte biologiske far op og fortæller, at han kan lære Po alt om at beherske sin Chi, hvis han vender tilbage til sine rødder i Pandaernes landsby. Kan Po beherske den nye teknik i tide? Og hvad vil det egentlig sige at vende tilbage til sine rødder?

 

I 2014 skrev jeg i min anmeldelse af Sådan Træner Du Din Drage 2, at Dreamworks Animation i senere tid har været bedre til at lave fortsættelser, end de har været til at lave nye film. Kung Fu Panda 2 tog da også den charmerende, morsomme og stilsikre, omend lige lovligt velkendte historie om den kluntede panda Po videre ved at tilføje en kontrast mellem traditionel kung fu og mere moderne våbendreven krigsførelse samt en langt mere personlig konflikt. Så naturligvis var forventningerne til Kung Fu Panda 3 store. Men desværre er det ikke alle ingredienser, der er blevet lige godt blandet sammen denne gang.

Dermed ikke sagt, at Kung Fu Panda 3 ikke bevæger sig videre i nogen retninger. Siden starten af serien er vi gået fra enkeltmands kung fu til kung fu-krig og nu direkte videre til magisk kung fu i kraft af den energistjælende skurk Kai. Og det er er det da også på den måde lykkedes for Kung Fu Panda 3 at bygge videre på sit univers – tematisk i overensstemmelse med seriens genreinspirationer.

ANMELDELSE AF:
Kung Fu Panda 3

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Jennifer Yuh Nelson & Allesandro Carloni

LAND:
USA

Uheldigvis er det det eneste, der har udviklet sig. Humoren er stadig til stede, men selvom filmen bestemt er morsom, og det er rart at se, at en karakter som Po ikke nødvendigvis behøver at ændre sin personlighed markant for at kunne blive stærkere.  Både fysisk og mentalt er de fleste af hans wisecracks og nørdede tendenser simpelthen lidt for meget ligesom de sidste to film.

Problemet med Kung Fu Panda 3 ligger i manglen på en konflikt. Skurk Kai har simpelthen ikke nok bid til at bære handlingen. Selvom de to forrige skurke, sneleoparden Tai Lung og påfuglen Shen ikke nødvendigvis har hørt til blandt filmhistoriens mest originale, brugte begge film god tid til at gennemgå deres baggrundshistorier og motivationer.

Begge film fokuserede også på en karakter, der var var stærkt påvirket af disse skurkes handlinger, længe før de overhovedet dukkede op på skærmen, hvilke hjalp til at bygge konflikten op. Det er ikke tilfældet her. Kais konflikt er med den afdøde Oogway, og trods en unik kampstil og til tider udmærket morsom personlighed, har han ganske enkelt ikke nogen effektiv opbygning eller egentlig personlig relation til Po. At det hele kulminerer i den samme ”find dig selv” morale som de sidste to film hjælper heller ikke sagen.

Der er dog stadig masser at komme efter. Filmen er stadig flot og stilsikker – og er spækket med kamp- og træningsscener, der er helt i top og får blodet til at bruse. Og især konflikten mellem Pos adoptivfar, gåsen Ping, og hans nyligt tilbagevendte biologiske far Li Shen om, hvem der er Pos ”rigtige” far, er forfriskende i sin behandling af begrebet familie. Så der er bestemt masser af god, solid underholdning at finde i Kung Fu Panda 3 – det ville bare have været rart, hvis filmen havde formået at gå lige så mange skridt videre karaktermæssigt, som den gør tematisk og visuelt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *