KUBO – DEN MODIGE SAMURAI: Mesterlig stop-motion hyldest til japansk film

Af Cecilie Grivne Høier

En lav båd sejler på et mørkt hav med en enkelt passager. I hænderne har hun en shimasen, på ryggen en bylt indsvøbt i rød silke. En enorm bølge rejser sig foran hende, og med en tone fra instrumentet splitter hun vandet. Men hun ser ikke bølgen bag sig.

Da hun kommer til bevidsthed, er hun skyllet op på stranden. Hun trækker sig langsomt hen til bylten og afslører et grædende barn. Barnet hedder Kubo, og de er på flugt fra Månekongen – hans bedstefar, der har stjålet hans ene øje.

Kubo vokser op og bliver kendt i den lille landsby som en fantastisk historiefortæller. Med shimasenen fortæller han origami-eventyr om sin far, krigeren Hanzo. Men hver dag må han skynde sig hjem til sin hensygnende mor, inden natten falder på. En dag bliver han dog fanget i skoven – og fundet af Månekongens onde døtre. Med sine sidste kræfter vækker Kubos mor hans abeamulet til live for at redde ham.

Pludselig er det, som at et af Kubos mange eventyr er blevet vækket til live. De møder en kriger med hukommelsestab, der engang vistnok har kæmpet under hans far, før han blev forvandlet til en bille, og sammen begiver de tre sig ud for at finde et magisk sværd, en brystplade og en hjelm for at overvinde Månekongen.

Hvis alt dette ikke lød fantastisk nok til at starte med, er Kubo – den modige samurai et stop-motion dukkespil i 3D. Skabt af Travis Knight, der også står bag Coraline (2009) og ParaNorman (2012), er filmen en original historie stærkt inspireret af gamle japanske myter.

ANMELDELSE AF:
Kubo – Den modige samurai

ORDET SYNES:6-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Travis Knight

LAND:
USA

Den japanske inspiration ses i selve konstruktionen af fortællingen; man fornemmer kærligheden til både Kurosawa og Miyazaki på forskelligvis i hver enkelt indstilling. Kubo byder på mesterlig håndtering af stop-motion mediet, men udover det brillerer fortællingen. Den genkalder sig de ældste urmyter kombineret med en stærk følelsesmæssig kerne. Kubos bånd med moren og hans længsel efter faren er smukt og rammende fortalt. Filmen har uendeligt meget hjerte og humor, men også en dyb melankolsk sandhed. Hver eneste scene føles så håndgribelig, som dukkerne, den er skabt med, samtidig med, at den transporterer en til et helt andet land, hvor origami kommer til live og aber kan tale.

Kubo – den modige samurai er et eventyr af den bedste slags – den får dig til at grine og til at græde, og den sætter sig lige i hjertet. Vidunderligt fortalt og kreeret, er det en film, der uden tvivl vil elskes af alle aldersgrupper. Man kan slet ikke undgå at gå ud af biografen igen med et lille stykke af Kubos magi i hjertet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *