Kong: Skull Island: Abefest med kongen

Af Oliver Marc Noppenaug

Det er 12 år siden vi sidst mødte King Kong i Peter Jacksons remake. 84 år siden vi første gang stiftede bekendtskab med vestens vel nok mest ikoniske filmmonster. Nu er det atter tid til at drage mod Skull Island, denne gang ikke som et remake af originalen, men som en ny fortælling om legenden om King Kong.

 

Vi befinder os i 1973, og med Vietnamkrigens snarlige endeligt skal Bill Randa(John Goodman) smede, mens jernet er varmt, og få sin ekspedition til den ukendte ø Skull Island godkendt. Det samler en broget skare bestående af militærfolk, videnskabsmænd, fotografer og en ”tracker”. Da de så kommer til øen, der er beboet af dinosaurer og kæmpedyr står det klart, hvem der er konge på Skull Island. Men måske er Kong ikke den værste konge af øen specielt ikke, når man ser på, hvem der prøver at vælte ham af tronen.

 

Kong: Skull Island kan bedst opsummeres som King Kong på steroider. Det skal forstås på flere måder. Kong er fysisk større end nogensinde før. Der er en kæmpe forskel fra den Kong, vi så i Peter Jacksons udgave, og om end jeg bedre kunne lide gorilladesignet fra 2005, så er det fantastisk at se, at den store abe er blevet til den kæmpestore abe. Det er selvfølgelig (bl.a) for at give ham en chance i den forestående fist fight mod Japans Kaiju-Allstar Godzilla, men det ser altså også bare en del bedre ud på film.

Det giver også en del mere pondus til actionscenerne, hvor der virkelig er smæk på. Kong får uddelt nogle gedigne flade, og så er det fuldstændig ligegyldigt om modstanderen er helikoptere, mærkelige kranieuhyrer eller Samuel Jackson.

 

ANMELDELSE AF:
Kong: Skull Island

ORDET SYNES:5-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Jordan Vogt-Roberts

LAND:
USA

Visuelt er det en ren kraftpræstation. Det har aldrig været flottere at se kæmpemonstre gå i kødet på hinanden. Det er akkompagneret af en lydside, der perfekt sætter stemningen. Bevares, der er både helikopterlyde og den der mærkelige dybe ”vraaaaam”-lyd vi kender fra Transformers-filmene, men det er en actionfilm, og så hører den slags altså til.

 

Det tekniske er altså helt på plads. Det ville ikke være uhørt, hvis den hev nomineringer i tekniske kategorier til næste års Oscar, men så holder vi vist også der. Kong: Skull Island har nogle gevaldige problemer på dialog og karakterfronten. Det er ganske vist et stjernespækket cast, der bl.a. byder på Tom Hiddleston, Brie Larson, Samuel Jackson, John Goodman, John C. Reilly og mange flere, men at jeg bliver nødt til at kigge i mit pressemateriale bare for at kunne huske et enkelt af navnene, siger vist lidt om, hvor flade og ligegyldige karaktererne er. De er ganske vist vigtige for plottets fremdrift, men de er stadig blot statister i ”The Kong show”, og når det er tilfældet, så vil vi hellere se på aben end på intetsigende dialog og meterbåndsproducerede one-liners.

 

Filmen lider lidt af en identitetskrise. Flere gange leder den op til en klassisk actionkliché, for så at tage røven på publikum og gøre noget helt andet. ”Glem det. Det her er ikke sådan en slags film,” synes den at sige i de situationer. F.eks. Når Samuel Jackson afbryder Brie Larsons hippiemonolog med et ”Bitch please!” Den prøver, at tage de cheesy klicheer og punktere dem. Desværre har den lidt svært ved at finde forskellen på cheesy og cool, og det resulterer i et par situationer, hvor man griner højlydt, selvom det vist ikke er meningen, at man skal det.

 

Når alt kommer til alt, så kommer bedømmelsen til at være bestemt af ens forventning. Forventer man en objektivt ”god” film, så er man gået galt i byen. Det var ikke det, jeg forventede. Jeg forventede at se den store abe gå amok i et inferno af håndmadder og eksplosioner, og her blev jeg bestemt ikke skuffet. Det er muligvis ikke en ”god” film, men det er derimod en rigtig fed film, der nok skal være anledning til biografture for landets drengerøve.

Kommentarer