Anmeldelse
KLOVN THE FINAL – Frank og Casper siger farvel

Af Amine Kromann Karacan

Tåkrummende øjeblikke. Ufortyndet, egocentrisk raseri. Og så; latteren. Den slags, der begynder pludseligt helt nede i bunden af maven og bobler op igennem kroppen.

Frank Hvam og Casper Christensen har i en årrække stået garant for alle tre ting. Siden tv-serien Klovn havde premiere i 2005, har de to sat nye standarder for dansk komik. Nu sætter de et sidste punktum for hele Klovnuniverset.

Det er Frank, der er klovnen. Den lidt smålige, grådige mand, der roder sig ud i alle mulige akavede situationer på grund af sin stædige insisteren på egen ret. Casper er friskfyrsnarcissisten uden moral, men med en stor appetit for damer og succes. Sammen udgør de min tids perfekte komiske makkerpar. De hudfletter, hvad det vil sige at være dansk, men også hvad det vil sige at være et lille, begærligt menneske, hvilket må være genkendeligt for de fleste.

Min far og jeg købte dvd-bokssættene med Klovn, hver gang der kom et nyt. Så lagde vi os i hver sin sofa og så det fra ende til anden. Vi havde slet ikke lyst til at stoppe, når først vi var begyndt. Det kunne ikke blive pinligt og grænseoverskridende nok. Vi svælgede i lort i kattebakker, pædofilianklager, frådende raseriudbrud og hønserøvsmunde på kedelige koner. Det var skønt. Så blev min lillebror større. Han ville også være med. Der blev kamp om sofaerne. Det hele var dog lidt for plat for min mor. Hun ville hellere læse i sin bog. Jeg forstod det ikke. Jeg har altid været superfan.

Derfor er det med et tungt hjerte, at jeg må indrømme, at jeg ikke blev blæst bagover, da jeg var inde og se den sidste Klovnfilm.  Første halvdel var ret langtrukken. Frank og Caspers løgne resulterer i, at de må gemme sig i Lars Hjortshøjs hus, der ligger lige over for Franks eget, i hvad der virker som en evighed. Slutningen – noget med en svømmetur blandt hajer – faldt ret fladt. Hele filmens handling føltes som et udstrakt afsnit af tv-serien. Der manglede simpelthen tempo.

Med fare for at lyde som en aldersfascist, (væn jer til begrebet; om et par år bliver det en mere anerkendt diskriminationsform) tror jeg, det har noget med Frank -og Casperkarakterernes alder at gøre. Frank gider ikke engang have sex med Mia længere. Det var langt sjovere, da han forgæves forsøgte at varme hende lidt op. Nu vil han hellere ligge og tænke på sin fødselsdag. Der er en tristesse over at blive ældre, hvis man ikke har lært noget af sit liv, og hvis man holder op at begære.

Derfor er det også belejligt nok, at Mias fætter Andreas til Franks fødselsdag bliver lidt for fuld og afslører, at Mia vil skilles. Så får Frank noget at tage sig til – han må vinde hende tilbage på en eller anden måde. Hvis han altså lige kan svinge sig op til det.

Casper, derimod, er næsten lige så liderlig og skruppelløs, som han altid har været. Og derfor står han for nogle af de sjoveste momenter i Klovn The Final, som da han falder ned fra en klatreborg i flugt fra to muslimske muskelmænd og slår sit hoved. Hans maniske udråb på vej op af klatreborgen og lyden, det sagde, da hovedet ramte jorden, fik mig til at grine højt på den der befriende måde.

På trods af en energimangel skal Klovn hyldes for igennem en årrække at have været vidunderligt upassende og noget af den bedste komik i Danmark. Frank Hvam og Casper Christensen er forsat morsomme med en timing og et samspil, jeg vil komme til at savne.

Kommentarer