Anmeldelse
KLOVN SÆSON 7: Alt er ved det gamle hos hele Danmarks yndlingsklovn

Af Lise Burmeister

Advarsel: Her er spoilers!

 

Frank Hvam og Casper Christensen er tilbage! Efter 9 års pause fra Klovns oprindelige serieformat er det komiske makkerpar nu vendt tilbage til den danske fjernsynsflade med ti nye afsnit.

Klovn er siden seriens første afslutning tilbage i 2009 blevet prydret med to længere spillefilm (og med en mulig tredje satsning på vej). Klovn: The Movie fra 2010 blev en værdig tilføjelse med rekordhøje billetsalg i de danske biografer, hvorimod efterfølgeren Klovn: Forever (2015) var en mere kedelig og skuffende affære. Det skyldes i høj grad rejsen til det solrige Los Angeles og dermed afvigelse fra seriens klassiske succesformel, hvor humoren og de pinagtige situationer altid tager udgangspunkt i Franks selvforskyldte hverdagsfadæser.

Med andre ord: Dansk humor fungerer bedst på dansk jord.

Derfor glædede jeg mig over titlen ’Tilbage til hverdagen’ og synet af villavejene på Frederiksberg i traileren. Dertil har et par velkendte ansigter blandt sæsonens legendariske biroller (især Hjortshøjs origin story og tragedien om Pivert) kun øget mine forhåbninger om atter at vende hjem til Hvam og Christensens velkendte og uhørt morsomme metaunivers.

 

Det nye

Serien springer en række år ud i fremtiden (og nej, vi skal ikke tænke logisk i den sammenhæng) og Frank har nu en teenagedatter samt en yngre søn og dertilhørende sammenstød med både børnenes lærere, skolevenner og andre forældre. Frank er den ultimative un-cool dad, og det er komisk guld, når han gang på gang trækker sine børn med ned i pinlighedens sorte hul.

Der er også nyt på fronten for Casper, som i mellemtiden er blevet gift med selveste Lene Nystrøm. Det har han gjort ”fordi hun har røven fuld af penge”, og ikke mindst rigdommen forstærker hans konstante behov for selvophøjelse og vilde udskejelser. Der bliver brugt millioner på en gammel Hitler-telefon, taget stoffer og knaldet til højre og venstre. Lene forbliver dog en meget ensidig karakter, som aldrig helt når den samme kaliber, som eksempelvis Iben Hjejle har leveret gennem flere sæsoner.

Men netop kontrasten mellem Frank og hans kedelige Mia på den ene side og så Caspers og hans nye frække Aqua-stjerne tilføjer nogle interessante elementer i det umage makkerpars forhold. Det går langsomt op for Casper i hans nye, endnu vildere liv i overhalingsbanen, at Frank ”er hans Pivert” (den ven, som trækker kvaliteten ned). Men Casper er fortsat en så helt igennem usympatisk karakter, at de alligevel ender på lige fod med hinanden. Facaden begynder dog langsomt at krakelere for Casper, som i sidste sekvens af sæsonfinalen må bære en fordrukken Lene (gennemført med page paryk og g-streng) ud af hende og Søren Rasteds ”dele-limousine”.

 

Det velkendte

 I løbet af sæsonen ser vi i høj grad også de samme velkendte problematikker, hvor Frank og co. om og om igen bliver ofre for deres egne usikkerheder og ikke mindst forskruede forestillinger om selv og andre. Men det bliver til tider en svaghed for sæsonen.

Blandt andet Franks fuldstændig taktløse og pinagtige omgåelse med mennesker fra andre religioner. Det er allerede sublimt skildret gennem hans utallige sammenstød med Mias jødiske og altid bedrevidende fætter Andreas og ikke mindst den legendariske flæskesværs-bommert med Hr Moussa tilbage i tredje sæson. Derfor ender eksempelvis første afsnit (Det muslimske klaver) med at stå i skyggen af tidligere Klovn-triumfer og udarter sig desværre til en halv-sjov historie på den bekostning.

Men der er fortsat masser af grin og tåkrummende historier at hente i Klovn-universet. Frank får sin tur som The Godfather of Frederiksberg og Casper ifører sig et Slikrævs-kostume for at kunne være Lene utro. Mia bliver Bakkevise-sangerinde og poster ved et tilfælde sin egen røv på Instagram. Der bliver lagt lorte på stuegulvet, delt shemale porn til et LAN-party, og jeg kunne blive ved.

Klovns humoristiske styrke ligger nemlig i Frank og Caspers brug af genkendelse og de forviklede hverdagssituationer, som modsat en klassisk kabale altid ender helt forkert. De imødekommer seernes forventninger om total ydmygelse, og der ligger netop en kæmpe tilfredsstillelse i, at vi med sikkerhed ved, Frank altid vil kvaje sig, og Casper altid vil løbe fra ansvaret.

For trods de to mænds utallige forskelligheder, så besidder begge den samme akilleshæl: De lærer aldrig af fortidens fejl. Derfor bliver Klovns forudsigelighed aldrig banal, men derimod altid genial. Selv når den kører på syvende sæson, og selv når humoren ikke altid rammer plet.