Klodsernes kamp

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Instruktørduoen Phil Lord og Christopher Miller er gudsbenådede komikere. Cloudy With a Chance of Meatballs (2009) var en overraskende veloplagt gang gak, og forrige års 21 Jump Street (2012) var en højoktans-high school/buddy cop-komedie, der med drengerøvet fandenivoldskhed på én gang indfriede og gjorde op med begge genrers klicheer. Denne gang har de sluppet deres betragtelige talenter løs på et af Danmarks nationalklenodier, og resultatet er en både uforbeholdent underholdende og overraskende dybfølt adventurefilm, der appellerer til små og store i lige mål.

Et velkendt univers

LEGO Filmen (med den herlige danske undertitel Et klodset eventyr) følger Emmet, en påfaldende upåfaldende Legomand, der tanketomt lever sit liv som dikteret i byggevejledningerne. Da han uforvarende falder over en mytisk ‘Modstandsklods’ åbenbares han som en klodsernes Messias, rekrutteres som modvillig frontfigur af en hemmelig liga af fritænkere, og pludselig er det op til ham at redde plasticuniverset fra superskurken Diktatoren.

Der gøres flittigt brug af "den rummand havde jeg også"-effekten.
Der gøres flittigt brug af “den rummand havde jeg også”-effekten.

Emmet er en usandsynlig helt, der må vokse med opgaven, ledsaget af Graffititøsen – der har en kæreste i forvejen – og vejledt af den gamle vismand Vitruvius. Ikke just et revolutionerende set-up, paradoksalt når nu filmen gør en dyd ud af at hylde de, der leger frit frem for at følge manualen, men den forventeligt opbyggelige historie om at tro på sig selv giver frihed til at fokusere på filmens styrker: skæv humor og Lego-fetichisme.

Filmens univers er plastic ned til mindste detalje, og man kan se alle de skrammer og svejsninger, man kender fra sin egen Legokasse.  Æstetikken er lånt fra amatørlegofilm: Animationsstilen minder mere om stop-motion end traditionel computeranimation, bevægelserne er rykvise og alle effekter – ild, vand, eksplosioner – er skabt med autentiske Legoklodser.

Sharks with frickin’ laser beams on their heads

Fra start til slut bliver man overfaldet af jokes i et så nådesløst tempo, at filmen langt fra er udtømt efter en enkelt visning. Det siger en del om filmens humoristiske sans, at Diktatoren i sit onde kontorhøjhus har en etage fyldt med hajer med laserstråler på hovedet, en reference til Austin Powers’ Dr. Evil. Legos optur de seneste 10-15 år skyldes i høj grad, at de har fået licens til en lang række forskellige brands, og det udnytter filmskaberne til at hive superhelte, filmkarakterer og sportsstjerner ind til intertekstuelle gags en masse.

Superhelte og sportsstjerner dukker op til veloplagte gags.
Superhelte og sportsstjerner dukker op til veloplagte gags.

Det kan umiddelbart virke uhensigtsmæssigt i en børnefilm at lave så mange gags, der går hen over hovedet på de mindste. Men de allerbedste børnefilm er dem, der også har noget at tilbyde de voksne. Børn skal ikke bare underholdes, de skal også udfordres, og på den front er der rigeligt at hente her. Derudover: hvis ungerne ikke forstår referencen når Han Solo kommer flyvende, er det jo en oplagt mulighed for at introducere dem til Star WarsYou’re welcome.

 

Den bedste reklame, jeg har set

95% af LEGO Filmen er bygget af (virtuelle) Legoklodser. Selv Barbie-filmene må give op, når man taler om product placement, og alligevel føles filmen aldrig som en salgstale; mest af alt fordi legetøjets komiske og historiemæssige potentiale realiseres til fulde. På samme måde som Wreck-It Ralph brugte videospillenes klicheer og konventioner til at skabe en både morsom og rørende historie, virker plasticklodserne i denne film som en forudsætning for historien og ikke blot for finansieringen. Legoet bliver aldrig en gimmick.

ANMELDELSE AF:
LEGO Filmen: Et klodset eventyr

ORDET SYNES:

4-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Phil Lord & Christopher Miller

LAND:
Australien, USA, Danmark.

LEGO Filmen er ikke nødvendigvis et filmisk mesterværk, og var jeg i et mere kværulerende lune, havde jeg sikkert fundet mere at brokke mig over. Undervejs er filmen allermest underholdende, når den forkaster manuskriptskrivningens byggemanual til fordel for fri leg, men samtidig forløses historien så overraskende oprigtigt, at det er svært at gøre alvorlige indsigelser. Ikke alle jokes fungerer, ikke alle påfund er originale, men filmen er så spækket med begge dele, at det er let at se bort fra. De kan roligt finde champagneglassene frem i Billund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *