BARE JULIET:
Kærligheden klædt af

Annie (Rose Byrne) arbejder som midlertidig leder for det lokalhistoriske museum i en søvnig lille engelsk kystby – og det har hun vel at mærke gjort i snart 20 år. Parforholdet med den prætentiøse Duncan (Chris O’Dowd) er efterhånden lige så kedeligt som hendes socialliv (der primært består af hendes søster), og det hjælper ikke, at han er helt besat af indie-musikeren Tucker Crowe (Ethan Hawke), der udgav ét enkelt album i 90erne.

Da en akustisk demoversion af albummet Juliet dukker op, ender Annie med at skrive en passiv-aggressiv og meget negativ anmeldelse på en Tucker Crowe fanside – en fanside, som Duncan vel at mærke ejer. Kort tid efter får hun en mail. Fra Tucker. Og han er vild med hendes anmeldelse.

Det bliver begyndelsen på en oplevelse, der vælter hele Annies verden omkuld, og det byder på familiedrama, kærlighed og brud. For hvor Annie har brugt de sidste 20 år på slet ikke at lave ballade, har Tucker lavet lidt for meget.

Bare Juliet er baseret på romanen af samme navn af Nick Hornby, der står bag flere bog-til-film succeser (High Fidelity (2000), About A Boy (2002)). Hvor man kunne frygte at der bare er tale om endnu en i rækken af forudsigelige romcoms, gør Bare Juliet det klart, at den skiller sig ud fra flokken. Her finder man nemlig ikke nogen overdramatiske kærlighedserklæringer eller over-glamourøse Hollywoodskuespillere.

Bare Juliet er frem for alt en hjertevarm fortælling om ukonventionelle forhold og familier. Solidt centreret omkring karakteren Annie, har fortællingen begge ben godt plantet på jorden med hverdagshumor og akavet, men oprigtig charme. Ethan Hawke gør også et godt stykke arbejde i rollen som den midaldrende, selvkritiske Tucker, og han er et godt modstykke til Byrne.

Filmens underspillethed kan til tider blive dens svaghed; dramaet når aldrig rigtig helt et konkret højdepunkt, og det bliver af og til en kende langsommeligt. Men selv om det aldrig bliver nogen højstemt romance, giver den et indblik i hvad kærligheden også kan være – stille, varm og oprigtig. Overordnet er Bare Juliet en helt fin film, et frisk pust i genren og et hyggeligt bud på, hvad man kan bruge en efterårsaften på.